Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Danmarks ambassadør i London gav update på Brexit

28.01.2019

Lars Thuesen, Danmarks ambassadør i London, gav på et velbesøgt morgenmøde hos BankInvest en status på Brexit forud for en ny afstemning i det britiske parlament i morgen. Konklusion: Det er umuligt at spå om et udfald.


Se præsentationen med Lars Thuesen herover.

Som dansk ambassadør i London er Lars Thuesen om nogen den dansker, der ved mest om mulighederne for en fornuftig løsning på det britiske Brexit-kaos. Eller manglen på samme. For budskabet til de over 100 tilhørere, som var forsamlet i morges hos BankInvest, kan koges ned til ét ord: Uforudsigeligt.

”Forleden talte jeg med den snart 80-årige, konservative Kenneth Clarke, der med 48 år i parlamentet har oplevet lidt af hvert. Han sagde til mig, at hvis nogen påstår at de ved, hvor dette ender, så lyver de”, indledte Lars Thuesen sin gennemgang af de politiske og praktisk positioner i det dybt splittede forenede kongerige.


Stor betydning for Danmark

Med en eksport på 90 milliarder kr. er UK af vital betydning for en stribe store, danske virksomheder som Danish Crown, Arla, DFDS, Novo og Ørsted. I alt knapt 1.000 danske datterselskaber med omkring 100.000 ansatte.

”Hvis det ender med en No Deal, bliver dansk Lurpak-smør belagt med ca.40 % told. Danske fiskere, der henter 30-40 % af fangsten i britiske farvende, kan miste adgangen fra den ene dag til den næste, og situationen bliver også anderledes for den store, danske offshorevind-sektor, der opererer i og ud fra UK”, nævnteLars Thuesen blandt flere eksempler.

”I dag kan en dansk virksomhed sende en medarbejder til et datterselskab i London, hvorefter vedkommende kan begynde at arbejde i det øjeblik, flyet lander. Det bliver fremover mere kompliceret.”


Sidste frist 29. marts - uigenkaldeligt

Den 29. marts er sidste frit for at finde en aftale. Den dag udløber nemlig den britisk regerings mulighed for at stoppe processen. Sagt på EU-sprog kan den britisk regering efter denne dato ikke længere udsætte eller annullere aktiveringen af artikel 50 i EU's bestemmelser. Skulle briterne efter denne dato fortryde, skal de søge om optagelse på ny (!).


Danske forberedelser

Så tæt på deadline frygter mange, at der kommer et hårdt brud, og derfor er Danmark langt fremme med forberedelserne.

”Der er eksempelvis lavet gode aftaler, der regulerer forholdene for danskere bosat i UK og vice-versa. Danmarks interesser er blandt andet særlig fokus på fisk, fødevarer, energi, adgang til udstationeringer og koncerninterne forflyttelser. Udgangspunktet er, at Danmark ønsker et så tæt forhold mellem EU/UK som muligt”, sagde Lars Thuesen. “Men under respekt for at rettigheder og pligter følges ad. Det Indre Markeds fortsatte funktion er afgørende for danske virksomheder”.

Brexit Kantinen


Men hvad vil briterne?

”De vil ud af EU, men hvad er alternativet? De kunne få en aftale som Norge, men det er udelukket, fordi den bl.a. indeholder fri bevægelighed for arbejdskraften, betaling til budgettet og på en lang række andre områder underlægger sig EU's regler. En aftale som med Schweiz er også udelukket med den britiske forhandlingsposition, og selv en aftale på niveau med Tyrkiets handelsaftale med EU er ikke farbar, når man ikke vil være medlem af EU’s toldunion. Dermed kan det pege mod, at samhandlen vil blive reguleret gennem WTO-regelsættet, hvis ikke Storbritannien opbløder sine røde linjer” sagde Lars Thuesen.


Kø fra Dover til London

Om det ender her, er umuligt at sige. Lars Thuesen vil ikke afvise det, men på den anden side finder han det utopisk at forestille sig, at en sådan situation vil vare særligt længe på grund af de enorme konsekvenser.

”Briterne har ansat 5.000 ekstra toldere som forberedelse til følgerne af en No-Deal, men det er ikke nok til at håndtere toldkontrollen. Lige nu øver de på at håndtere lastbiltrafikken ved Dover, som årligt passeres af 2,5 millioner lastbiler fra kontinentet. Selv hvis de britiske toldere bliver lige så hurtige til at håndtere papirerne, som de effektive toldere mellem den norsk/svenske grænse, vil køen af lastbiler kunne strække sig fra Dover til London.”


Parlamentet splitte på tværs

Lars Thuesen gav afslutningsvis en gennemgang af det politiske spil, der foregår internt i UK, og som indtil videre har blokeret for en aftale med EU. Senest 15. januar, da den britiske premierminister Theresa Mays forslag til en aftale med EU blev stemt ned med af parlamentet i det største nej i nyere tid. Og ved en intern afstemning i partigruppen i december stemte 117 ud af de 317 konservative medlemmer mod deres egen formand.

”Det er ikke som i Danmark, hvor man følger partilinjen. Mays konservative parti består i Brexit-spørgsmålet af alle tænkelige fløje. Der findes grupperinger, som vil ud af EU, uanset omkostningerne, og fløje, der vil blive eller have en tæt tilknytning for nærmest enhver pris. De samme skel findes i Labour. Dertil kommer, at der ikke er tradition for politiske kompromisser. Opposition er ægte opposition, og derfor er der ikke meget der tyder på, at man kan finde frem til et nationalt kompromis, som i Danmark efter Maastricht-aftalen. Labours leder vil ikke mødes med May, selvom flertallet af hans partimedlemmer faktisk er pro EU.”

Eu 1473958 600


Hvad forsøger man i 12. time?

I mens forhandles der videre i den konservative lejr, og her forsøger May igen at bygge et flertal op via det lille nordirske støtteparti, DUP. Spørgsmålet omkring den – indtil videre - åbne grænse mellem Nordirland og EU-medlemslandet Irland, har længe været centralt, fordi det er så politisk betændt, endnu 20 år efter afslutningen på borgerkrigen i Nordirland.

Ikke desto mindre er det Mays håb, at hun via en aftale med DUP kan overbevise flere af sine egne, plus måske nogle af Labours parlamentsmedlemmer.

”Det mest positive i den nuværende situation vil være, at May i anden omgang lykkes med at skabe et flertal for udtrædelsesaftalen, som snart har været et par år undervejs. I så fald vil der blive en overgangsordning på 2 år, hvor erhvervslivet og alle andre kender vilkårene og kan handle derefter”, sagde Lars Thuesen, der tvivler på, at en ny folkeafstemning vil løse noget.

”Det kunne måske blive et spinkelt nej til udtrædelse. Skal man så have en tredje afsteming for at være helt sikker på, hvad vælgerne ønsker?”

 

Opdateret: 29.01.2019