Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Flere pengeinstitutter åbner for mobil-appen Darwin

25.04.2018

Fra i dag kan bankkunder i Spar Nord og Arbejdernes Landsbank investere på en ny, nem og billig måde gennem mobil-appen Darwin.

Produkt Darwin 2

Spar Nord og Arbejdernes Landsbank er sammen med andre lokale og landsdækkende pengeinstitutter tilknyttet datacentralen BEC, og BEC åbner i dag for den nye, digitale selvbetjeningsløsning Darwin.

”Darwin er et helt nyt tilbud til de kunder, som gerne vil investere selv. Appen gør det nemt og brugervenligt at investere i indeksfonde med aktier og obligationer fra mobiltelefonen. Så det er endnu en ny mulighed i den digitale værktøjskasse, som vi tilbyder vores kunder”, siger direktør for Kommunikation og Forretningsudvikling i Spar Nord Ole Madsen til BECs hjemmeside.

Mobil-appen Darwin er udviklet af BankInvest i et samarbejde med tre danske datacentraler og en række pengeinstitutter.

Siden lanceringen den 1. februar 2018 er mobilappen Darwin blevet downloadet 2.600 gange og er blevet ratet af brugerne i Apple- og Google app-stores med 4,6 hhv. 4,3 ud af fem mulige. I gennemsnit har Darwin-brugerne indskudt godt 12.000 kr., og knap halvdelen af brugerne overfører et fast beløb til Darwin hver måned: I gennemsnit 1.300 kr. pr. måned.

Medio maj bliver Darwin også tilgængelig for pengeinstitutterne på datacentralen SDC.


» Se tidligere pressemeddelelse

» Darwins hjemmeside

 

Opdateret: 25.04.2018