Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

"Vi skal være dem, man kan stole på"

09.03.2018

Når selv verdens mægtigste mand, USA’s præsident, benytter sig af falske nyheder, er det vigtigere end nogensinde at stå vagt om den uafhængige og lødige journalistik, siger Lars Munch, bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, i en samtale om de etablerede mediers fremtid i en kaotisk, digital verden.

Tema Medie

Af Karen Margrethe Schelin. Foto: Bax Lindhardt


De kaprer vores tid, vores opmærksomhed, og annoncørernes penge. Og de breder sig overalt. Vi kalder dem venligt for de sociale medier, men helt så uskyldige, som navnet antyder, er de næppe. Én ting er sikkert. Facebook og Google og alle de andre nye digitale tjenester har vendt op og ned på vores læse- og medievaner og udfordret de etablerede medier på deres egen banehalvdel.

500 Lars Munch 3

For hvad stiller man op med den tsunami af øjensynlig gratis nyheder, herunder også "fake news" og underholdning i alskens genrer, som byder sig til på nettet? Vi lader spørgsmålet gå videre til Lars Munch, formand for JP/Politiken Hus’ bestyrelse, som indledningsvis slår fast, at et begreb som gratis nyheder ikke findes.

"Intet i denne verden er gratis. Heller ikke nyheder. God journalistik er dyr. Det koster mange penge at lave hæderlig journalistik, og de penge kan – sådan som det altid har været – kun komme ind på to måder. Ved at læserne betaler for indhold, og ved at annoncørerne betaler for annoncer," siger Lars Munch og erkender, at annoncørerne i stigende grad går til de digitale medier.

"Google og Facebook har været dygtige til at sikre sig en meget stor del af reklamemarkedet."

- I har altså ikke været ligeså dygtige som dem? 

"Vi var alt, alt for længe om at tage penge for vores journalistik på nettet. I JP/Politikens Hus gjorde vi, som alle andre også gjorde. For at få trafik og dermed annoncer, lagde vi indhold gratis ud på nettet. Det gjorde vi vel vidende, at det ikke var en holdbar forretningsmodel i længden. Til at begynde med havde vi måske en drøm om, at vi kunne finansiere det med annoncer, men den drøm fjernede Google og siden Facebook fra os. Så du har fuldstændig ret i, at Google og Facebook har været dygtigere til at etablere digitale annonceplatforme. Det har de været overalt i verden, hvilket er en vis trøst.

Vi var ikke alene om at sove i timen."

At Google og Facebook er lykkedes med at blive verdensdominerede, private virksomheder på ganske få år, aftvinger respekt, siger Lars Munch.

"Min respekt for dem, hvad angår skattebetalinger, redigering af nyhedsstrømme og så videre, er til gengæld helt fraværende. Derfor er jeg fuld af beundring over Margrethe Vestagers (EU’s konkurrencekommissær, red.) modige stillen dem til ansvar. Og jeg er glad for, at mange lande er begyndt at forstå, at digitale virksomheder som Google og Facebook ikke kun bidrager positivt."


Man har de læsere, man fortjener

Han skynder sig dog at slå fast, at de problemer, som pressen måtte slås med, ikke er omverdenens skyld. 

"Vores problemer er i høj grad selvskabte.  For det handler om manglende udvikling, om manglende udsyn, og om manglende effektivitet i forhold til at forandre virksomheden til at rumme den digitale verden. Det kan man ikke klandre andre for.

Man har de læsere, man fortjener. Det gælder for den trykte såvel som den digitale verden. Det er helt banalt, men først når man indser det, kan man begynde at udvikle sig. Rigtig mange af vores problemer, har vi skabt selv, men dødstruslen er afblæst. Læg mærke til, hvor meget dagbladsvirksomheder har udviklet sig de seneste ti år. Men man ved aldrig, hvad der venter om næste hjørne."

- Hvad ser du så som den største udfordring for de etablerede medier lige nu?

"Set fra et demokratisk perspektiv er den allerstørste opgave for de etablerede danske medier, at vi sikrer en uafhængig og troværdig information. Sådan at borgerne opdrages – og jeg tøver ikke med at bruge det ord – til at deltage i den offentlige debat. Vel at mærke på et oplyst niveau og ikke på rygteniveau," siger han og tilføjer, at "oplyste borgere skaber et effektivt demokrati."

Pressens rolle i demokratiet optager Lars Munch. For  selv om falske nyheder og alternative fakta ikke er nye fænomener,  finder han det stærkt bekymrende, ja ligefrem bizart, at verdens mægtigste mand, USA’s præsident, benytter sig af det. Og tilsyneladende slipper nogenlunde fra det.

"Når selveste USA's præsident bruger fake news så åbenlyst, er det vigtigere end nogensinde, at dygtige journalister afdækker, hvad der er op, og hvad der er ned i tingene. Hvis ikke der er uafhængige medier til at gøre det, får fake news en udbredelse, som ingen kan leve med, og som ingen demokratier kan overleve. Det skærper kravene til den frie presse.

500 Lars Munch 1

Vi skal være dem, man kan stole på. Vi befinder os i et informationsbillede, som forurenes af mange typer informationer, ikke mindst på de sociale medier, og derfor er troværdigt indhold af høj kvalitet de etablerede mediers eksistensberettigelse."

- Hvad mener du mere præcist med forurenet information? 

"At den er mindre bearbejdet end den information, som vi kender fra de etablerede medier. Færre kilder - om nogen, overfladisk research - om nogen, som igen leder til flere fejl og misinformation. Dertil kommer, at fejl ikke rettes. En fejl, som er skrevet og gentaget på sociale medier, kan jo ikke rettes. Når den er ude, er den ude, og i det omfang, den tages som fakta, er vi på glidebanen. Derfor mener jeg, at journalistikken – den grundigt researchede og bearbejdede journalistik – er vigtigere end på noget tidspunkt i min tid i pressen.

Omvendt betyder det så, at vi, der lever af indhold - af journalistik - skal have penge for det. Uanset om dette indhold læses på papir eller digitalt, og det har vi helt klart været for længe om."

Tornerosesøvnen i de danske bladhuse er dog for længst forbi, og for nogle år siden begyndte man så småt at tage penge for det journalistiske indhold på nettet. Og forbløffende nok var læserne ved at være klar til det, fortæller Lars Munch.

 

Trump sælger aviser

"Jo mere vi talte om det, jo mere indså vores læsere, at det nok måtte gå den vej. Læserne er i stigende grad med på, at kvalitetsindhold koster. Det er en indsigt, som ikke var der for bare fire-fem år siden, og som måske er hjulpet på vej af valget af Trump," siger han og nævner, at avisen The New York Times har øget sit abonnementstal betydeligt efter Trumps indtog i Det Hvide Hus.

"Jeg ser det som et godt tegn. Og udtryk for, at befolkningen antager, at hvis vi skal have sikker information og god journalistik, må vi søge til de etablerede medier. Fordi de har tilstrækkeligt mange dygtige journalister ansat til, at vi som læsere kan stole på dem. Og vi oplever det også i vores egen virksomhed."

- Det er vel ikke altid, at de private, uafhængige medier tjener demokratiet. Jeg tænker her især på den britiske presses (Murdochs imperium, red.) rolle i Brexit-afstemningen?

"Det tilkommer vist ikke mig at tage Murdoch i skole, men jeg synes generelt, at pressen bør fremlægge fakta og være upartisk, særligt når det gælder demokratiske valghandlinger. Hvad Brexit angår, tror jeg nu nok, at det største problem var spredning af misinformation på sociale medier, særligt på Facebook."

Lars Munch har svært ved at genkende dommedagsprofetierne over en medievirksomhed som JP/Politikens Hus. Ikke alene stiger læsertallene dramatisk, økonomien er også mere end i vater.

"Vi har aldrig haft så mange læsere, som vi har nu, fordi vi har dem på både print og digitalt, og til overflod har vi en udmærket økonomi, så jeg har svært ved at være sortseer. Til gengæld kan jeg blive helt paranoid ved tanken om, hvad der venter rundt om hjørnet," siger han og nævner Kodak som et skrækeksempel.

500 Lars Munch 4

"Kodak gik jo strålende, indtil det lige pludselig forsvandt over få år. Vi har været ude for en del i vores verden, men vi ved aldrig, om der kommer noget, der er mange gange værre." 

- Er det en af grundene til, at du insisterer på, at JP/Politikens Hus skal vokse sig endnu større? Men senest fik I kun lov til at købe 49 procent af dagbladet Børsen?

"Ja, vi er nødt til at vokse. De konkurrenter, vi er oppe imod, bliver større og større, og de er globale. Vi har talt om Google og Facebook, men der er mange andre nyhedstjenester og muligheder for at få nyheder og orientering på. Hvis vi ikke følger med i Danmark, visner vi.


Vil ikke være store for enhver pris

"Det er nu engang sådan, at hvis man skal investere 20 millioner kroner i noget nyt, så er det nemmere, hvis man omsætter tre milliarder, end hvis man omsætter én milliard. Derfor forudsætter vores konkurrencekraft en vis størrelse. Vi er ikke store nok globalt. Vi er store i Danmark, mener mange, men bare i europæisk eller nordisk sammenhæng er vi små. Vi skal vokse yderligere i vores virksomhed, ellers bliver vi hægtet af."

- Lider I ikke bare af volumensyge i JP/Politikens Hus?

"Vi vil ikke være store for enhver pris. Men hvis vi omvendt bliver for små, mister vi evnen til at være det demokratisk nødvendige korrektiv til statsmagten. Jeg anerkender, at vi i dag har redelige politikere, som forstår princippet om armslængde til vores public service medier som DR og TV2. Og når de blander sig, gør de det mig bekendt åbenlyst. Men magtbalancen skal kunne holde til det uforudsete. Ingen havde forestillet sig Trump i Det Hvide Hus. Vi ser også, hvad der sker i Ungarn og Polen. Der er en drejning i mange lande hen imod populisme, og det vil gå hårdt ud over public service og de statsejede medievirksomheder.

Så nej, vi lider ikke af storhedsvanvid her i butikken. Vi har tre aviser, som mange oven i købet ikke ved udkommer fra samme hus, hvilket jeg er ganske fornøjet med. Vi er en stor virksomhed, men vi er en pluralistisk virksomhed – og her mener jeg meningspluralisme. I gamle dage var meningspluralisme forstået ved, at hvert parti havde sin egen partiavis. Der var mange små ejere og mindre medier, og det var jo en vidunderlig pluralisme.

Det kan bare ikke lade sig gøre i dag, fordi små medier lever ikke godt. Små medier overlever ikke, så hvis vi vil sikre meningspluralisme, hvad jeg mener er helt afgørende for vores samfund, så må det være store og stærke virksomheder, der står bag. For når alt kommer til alt, er der store stordriftsfordele ved at samle tryk, administration, distribution og digital udvikling under ét."


Lægger til side til en regnfuld dag

- Du siger, at der i dag er flere journalister ansat i statens medier end i de private. Kunne I så ikke ansætte nogle flere journalister for jeres nuværende likvide formue på 1,4 milliarder kroner?

"Ja, det vidste jeg, du ville spørge om. Men vores gode formue er sparet op, fordi den skal være et værn mod modgang fremover. Den er også sparet op, fordi vi er fondsejede. Det vil sige, vi har ikke ejere, som hiver penge ud af virksomheden til eget forbrug. Vores to ejere, Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond, får hver 5 millioner kroner om året, som de deler ud til kulturelle, sociale og mediemæssige formål. Resten af pengene bliver i virksomheden.

Og de bliver der for at sikre, at vi til hver en tid kan være frie og uafhængige af politisk og økonomisk indflydelse. Derfor sparer vi op, når det er muligt. Det er ikke altid muligt, men vi har nogle år nu, som er rigtig gode. Derfor lægger vi til side til en regnfuld dag," siger Lars Munch og understreger, at fordi JP/Politikens Hus er en fondsejet virksomhed, kan den ikke hente penge andre steder, hvis man skulle komme økonomisk på spanden.

"Vi har vores egne penge. Det er en stor frihed, men det er også en stor forpligtelse. Vi skal være velpolstrede, og det er vi. Vi er gældfri, og vi har en komfortabel formue, men mere end komfortabel synes jeg ikke, den er. Vi får på hatten for, at vi bare puger penge sammen, og at vi har en kæmpe pengetank, men så stor er den såmænd ikke.

 JP/Politikens Hus er en stor virksomhed med godt 2.100 ansatte, og vi omsætter for tre milliarder kroner. Så de penge, der ligger på kistebunden, er ikke mere end nødvendigt er," siger Lars Munch og tilføjer, at det er "skæbnens ironi, at vi tidligere er blevet kritiseret for at have for lidt polstring."

"Det må man nok tage med et smil. Men det er klart, at vores penge skal bringes i spil. De penge, vi sparer op, skal vi investere i medier, og det gør vi i betydelig grad. Problemet for os er, at den danske konkurrencelovgivning gør det svært for os at købe op. Fordi man definerer markedet som dansk, og altså dermed meget snævert, bliver vi opfattet som meget dominerende, når vi køber op. 

500 Lars Munch 2

 Vores synspunkt er, og det vil ikke overraske mange, at det er en forkert markedsdefinition, fordi vi i virkelighedens verden ikke konkurrerer på et snævert indenlandsk marked. Vi konkurrerer med en masse udenlandske aktører. Vi vil gerne vokse for at beskytte vores udgivelser. Og for at være den opinionsdannende virksomhed herhjemme, som kan være balancen mod staten, den dag statens medier ikke er så uafhængige, som de er i dag. Og til det formål skal vi være større."


Pressestøtte et tosidet uhyre

- Hvorfor ikke bare uddele noget mere pressestøtte og sikre pluralismen på den måde?

"Pressestøtte er i mine øjne et tosidet uhyre. Desværre er det blevet sådan, at flere medier siger, at de vil have livstruende problemer uden pressestøtte. Information og Kristeligt Dagblad siger selv, at de vil have svært ved at leve uden den særlige pressestøtte, som de får, og det er jo bedrøveligt.

Og det er bedrøveligt, fordi den dag, vi har et andet politisk styre, så vil den, der betaler altid have indflydelse på, hvad der udgives. Et andet politisk styre end det, vi har i dag, kan måske finde på at benytte en pressestøtte i uredeligt ærinde. Hvis ikke der på det tidspunkt er medier, som kan leve uden pressestøtte, så vil staten – både via de public service medier, vi kender, og indirekte via pressestøtten – have en helt skræmmende magt over, hvad der udgives," siger Lars Munch og refererer igen til Trump.

"Forestil jer, at Trump havde siddet på hele pressen i USA. Jeg tror, han ville have brugt den magt over hele pressen, og derfor er det et tosidet uhyre. Pressestøtte er som narkotika, det er nemt at vænne sig til, og næsten umuligt at komme ud af. Jeg har sagt det flere gange. Vi får den pressestøtte, vi får, og jeg tror desværre, at vi må indse, at det er svært at fjerne den. Men lad os i det mindste blive enige om, at vi ikke skal have mere. Jeg ved godt, jeg får tæsk for at sige det, men optimalt lever en fri og uafhængig presse uden pressestøtte.

Det kan lyde selvhøjtideligt at tale om pressens rolle i demokratiet, men det er nødvendigt i lyset af den tid, vi lever i," siger Lars Munch.

"Hvis verden udviklede sig i en anden retning, ville jeg ikke være så bekymret, men det er jo et slaraffenland for demagoger. Og de bliver som tidligere nævnt ikke valgt på grund af for megen oplysning, men fordi der er en trang til stærke mænd, som ikke besværliggør budskaberne med for mange nuancer.

Det er ikke godt for demokratiet, og demokratiet angribes rundt omkring i disse år. Det er vitterlig skræmmende, og det skærper kravet til pressen om at sikre oplyste borgere: Frie, uafhængige og oplyste borgere, som ikke falder for populisme, men som kan se nuancerne i en politisk udvikling. 

Og ikke falder for fake news."

 

Tema Medie

» Lars Munch: "Vi skal være dem, man kan stole på"
» Det nye mediemarkeds vindere og tabere
» Farvel til tv-stuen
» I offentlighedens tjeneste

- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der to gange om året husstandsomdeles til ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2018 1 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

Opdateret: 12.03.2018

Lars Munch - Blå bog

Lars Munch Bb

Født 15. april 1959


Uddannelse

1978 Student

1984 Cand. merc. Handelshøjskolen i København 


Karriere

1984-1995 Adm. direktør for Børsens Forlag A/S og direktør i Børsen Holding A/S

1995-1999 Direktør i Bonnier-koncernen, Stockholm og adm. direktør for Bonnier Forlagene A/S

1999-2003 Adm. direktør, A/S Dagbladet Politiken

2003-2014 Adm. direktør, JP/Politikens Hus A/S

2014- Bestyrelsesformand JP/Politikens Hus A/S


Tillidshverv

Formand for bestyrelsen: JP/Politikens Hus A/S; Louisiana Museum of Modern Art,

Museumsfonden og Louisiana Fonden; BRFfonden; BRFholding; SOS Børnebyerne; Press

Freedom and Development Fund (Paris).

Medlem af bestyrelsen: Axcel; Novo Nordisk Fonden, European Press Prize (Amsterdam).

Medlem af Executive Committee for World Association of Newspapers and News Publishers.

 

 

Faktaboks

JP/Politikens Hus A/S

Udgiver de tre landsdækkende dagblade Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten og Dagbladet Politiken samt en række erhvervsmedier, herunder Finans. Dertil mere end 80 ugeaviser, samt forlagsvirksomhed, bl.a. Politikens Forlag. Koncernen ejer tillige trykkeri- og distributionsvirksomheder i tilknytning til udgivelsesaktiviteter, herunder 50 procent af A/S Bladkompagniet.

Nettoomsætning 2017:
2.755 mio. kr.

Resultat før skat 2017:
265 mio. kr.

Egenkapital 2017:
2.082 mio. kr.

Antal medarbejdere 2017:
2.140 (gennemsnit)

Kilde: JP/Politikens Hus A/S regnskabsmeddelelse 2017.