Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Kinas stærke mand er ”formand for det hele”

12.03.2018

Præsident Xi Jinping har sat sig tungt på magten i Kina. I marts 2018 bliver hans navn og tanker skrevet ind i Kinas statsforfatning. Dermed er Xi Jinping den mest magtfulde leder siden Mao Zedong og Deng Xiaoping, vurderer Kjeld Erik Brødsgaard, professor i Kina-studier på CBS. Xi Jinpings vision for Kina rækker frem mod 2050.

Af Dag Holmstad. Foto: Rick John Molloy


"Fire retter og en suppe".

Det må være tilstrækkeligt, når kommunistpartiets folk skal bespise gæster. Sådan lyder en af præsident Xi Jinpings mange regler og regulativer i det moderne Kina, som under hans ledelse er under stærk forandring. 

Men præsidentens detailstyring og punktvise nidkærhed i et land i rivende udvikling baseret på kontrolleret privat foretagsomhed og markedsøkonomi er ingenlunde tilfældig. 

500 Xi
Formanden for det hele i Kina, præsident Xi Jinping, har sikret sig politisk indflydelse også efter 2022, når han ifølge statsforfatningen skal går af som præsident. Scanpix.


Da Xi Jinping overtog magten i Kina i 2013, var det et land i dyb, politisk krise, selv om økonomien buldrede derudad. 

En svag ledelse måtte håndtere stigende utilfredshed i befolkningen og stribevis af skandaler og korruptionssager. Der var sager med toppolitikeren Bo Xilai, hvis kone Gu Kailai myrdede en britisk forretningsmand, og Ling Jihua, hvis søn kørte galt i en Ferrari på 4. ringvej med halvnøgne kvinder, hvoraf den ene døde. Ling Jihua var dengang leder af centralkomitéens generalkontor og tæt allieret med den daværende præsident Hu Jintao. 

Skandale på skandale skabte forlegenhed i magtens centrum. Så da Xi Jinping i 2013 blev præsident og øverste leder i ”Riget i Midten”, fik han nærmest carte blanche til at rydde op, og præsidenten har forstået at markere sig i de forløbne fem år. 

Han har gennemført økonomiske reformer, indskrænket ytringsfriheden og ikke mindst kørt en hård antikorruptions-kampagne, som har resulteret i, at magtfulde folk i det kinesiske kommunistparti og i statsapparatet er blevet fyret og fængslet. 

”Xi Jinping har konsolideret, centraliseret og styrket kommunistpartiets magt. Han har kørt hårdt på med anti-korruptionskampagnen mod korrupte politikere og bureaukrater. Det har været populært i befolkningen, selv om præsidenten dog også beskyldes for at have brugt kampagnen til at fjerne politiske fjender og kritikere”, siger Kjeld Erik Brødsgaard, professor i Kina-studier på CBS og Asia Research Center, CBS.

Xi Jinping har nu yderligere befæstet sit greb om magten i Kina. Det er sket efter den 19. partikongres, der fandt sted i oktober 2017, og på en måde, så han formentlig også vil have magt og betydelig politisk indflydelse, når han som statsforfatningen kræver det, skal gå af som Kinas præsident i 2022. 

Den 64-årige Xi Jinping kaldes ”formand for det hele” med henvisning til, at han udover at være præsident, også er generalsekretær – dvs. leder af det kommunistiske parti, er formand for den Centrale Militære Kommission, øverstbefalende og formand for mange af de såkaldt ”centrale ledende små grupper”. 

500 Kjeld2Professor Kjeld Erik Brødsgaard, CBS, læser Folkets Dagblad. Foto Ricky Molloy.


En konspiratorisk fuser
 

For konspiratoriske teoretikere blev efterårets partikongres dog en fuser. Der var spekuleret i, om Xi Jinping ville gennemtrumfe større ændringer og bryde med de uskrevne regler, når det gælder politiske generationsskifter i Kina. Fx gælder der en aldersgrænse på 67 år til Politbureauets Stående Komité, hvis syv medlemmer udgør den absolutte magtelite i Kina. Se faktaboks.

Fx om den 69-årige Wang Qishan, der har været en succesrig chef for anti-korruptionskampagnen og en nær allieret til Xi Jinping, kunne fortsætte i Den stående Komité.

Xi Jinping kunne formentlig, hvis han havde ønsket det, have gennemtvunget, at flere af hans folk besatte ledende poster i kommunistpartiets politbureau og i Den stående Komité.

Men Xi Jinping gjorde det ikke. Han pegede heller ikke på en mulig efterfølger, når han skal gå af i 2022.

Normalt er det sådan, at når en ledelse har siddet i fem år, så udpeges en efterfølger. Der indsættes nogle yngre folk i Den stående Komité, og de ”oplæres” til at kunne overtage magten.

Men denne gang var ingen af de nye medlemmer af Den stående Komité under 60 år – og mulige ”kronprinser” blev vraget.

Der var Sun Zhengcai, partileder i Chongqing, som havde den rette alder og relevante, politiske erfaringer, men han blev udrenset kort før partikongressen.

Der var også Hu Chunhua, partileder fra Guangdong – også kaldet ”lille Hu”, fordi han er allieret med den tidligere præsident Hu Jintao, og som denne har gjort karriere i partiets ungdomsliga, men han kom heller ikke ind i Den stående Komité. 

500 Kjeld1

 

De gamle ledere trækker i trådene

”Overraskelsen var måske, at det på mange måder var og bliver business as usual. Xi Jingping og hans allierede har søgt balancen, et kompromis i Den stående Komité. Man ville ikke tvinge noget igennem, som kunne skabe politisk konflikt, og så har man valgt at tage hensyn til de gamle ledere”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Selv om Hu Jintao (Kinas præsident 2003-2013) og den 91-årige Jiang Zemin (partileder og præsident i perioden 1989-2002), der har en magtbase i Shanghai, ikke længere er en del af den politiske ledelse i Kina, har de dog fortsat indflydelse.

Derfor har Xi Jinping ifølge Kjeld Erik Brødsgaard ”klogeligt” sikret, at sol og vind omtrent deles lige i Den stående Komité. Her er fem ud af syv medlemmer blevet udskiftet.

Xi Jinping og ministerpræsidenten Li Keqiang fortsætter, mens der er to repræsentanter fra partiets ungdomsliga (Hu Jintao har tidligere været førstesekretær i Ungdomsligaen) og to repræsentanter fra Shanghai med forbindelser til den aldrende Jiang Zemin.

I stedet gjorde Xi Jinping noget andet, der om ikke udødeliggør ham, så i hvert fald sender ham op i ligaen med Folkerepublikkens grundlægger Mao Zedong og Deng Xiaoping. Sidstnævnte var de facto leder af Kina fra 1978 til sin død i 1997 og betragtes som ”det post-maoistiske, reformvenlige og åbne Kinas arkitekt”.

Partikongressen besluttede – udover at indstille Xi Jinping til yderligere fem år som præsident og partileder – også, at skrive Xi Jinpings navn og tanker ind i kommunistpartiets forfatning under overskriften:

”Socialisme med kinesiske karakteristika i den ny æra”.

Dette kommer med stor sikkerhed også med i statsforfatningen i marts, når Den nationale Folkekongres (Kinas parlament med 3.000 delegerede) holder sit årlige møde, og den handling kan ikke undervurderes, mener Kjeld Erik Brødsgaard.


På linje med formand Mao

”Det er kun Mao og Deng Xiaoping, der før Xi har fået deres navne indskrevet i forfatningen, som grundlæggere og videreudviklere af partiets teori og tænkning. Det giver Xi Jinping en meget stærk position og betyder, at går du i mod ham, går du i mod selve partiet. Så derfor vil han kunne sidde og trække i trådene, også efter at han er gået af i 2022. Hvis han samtidig får sine folk ind i politbureauet, så har han sådan set ikke brug for at være generalsekretær (partileder) efter 2022”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Xi Jinping, som både på den udenrigspolitiske scene og hjemmebanen i Kina optræder med stor selvtillid, leverede på Partikongressen en tre timer lang tale, hvor han udlagde visionen for Kina frem mod 2050 – omkring 100-året for Folkerepublikkens fødsel (1949):

  • Inden 2020 skal Kina være et moderat velstående land. Kinas BNP vil blive fordoblet fra 2010 til 2020.
  • Fra 2020 til 2035 vil man realisere en ”grundlæggende” ”socialistisk modernisering”, hvor der fokuseres på innovation og teknologisk udvikling.
  • Fra 2035 og frem mod 2050 skal Kina udvikles til en moderne, socialistisk stat. Kina vil være en global leder baseret på national styrke og international indflydelse.
  • Dette medfører en modernisering af ”Folkets hær” som skal forvandles til et ”verdensklasse militær”.
  • Kinas udviklingsvej og strategi åbner for at andre lande, der også stræber efter økonomisk vækst og uafhængighed, kan lære af kineserne.

”Xi Jinping forestiller sig et stærkt Kina. Økonomisk stærkt. Han vil forbedre befolkningens levestandard, satse mere på forbrug frem for investeringer i sværindustrien. Kina har i dag en enorm overkapacitet i sværindustrien. Stål, cement, kemikalier, kul og glas. Inden for cement og stål står Kina for halvdelen af verdensproduktionen, og har kapacitet til at producere endnu mere”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Omlægningen af den kinesiske økonomi vil dog alt andet lige betyde en sænkning af vækstmålene, og det er man indstillet på. Kina vil ned på 6,5 % i årlig BNP-vækst.

”I 2017 var væksten 6,9 % mod 6,7 % i 2016. Det er en fremgang, der har overrasket økonomerne. Mange har forudset en ’hård landing’ for den kinesiske økonomi bl.a. på grund af en stor gældsætning, men den store nedtur er indtil videre udeblevet”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

500 Kjeld4

Målt på nominelt BNP er USA's økonomi stadig verdens største med Kina som nr. 2, men hvis BNP opgøres som såkaldt købekraftsparitet, er Kinas andel af verdensøkonomien større end amerikanernes. Målt pr. indbygger er amerikanernes økonomi dog fortsat fire gange større end kinesernes.

”Den voksende velstand giver en selvbevidsthed, som tydeligt kan mærkes i Kina. Det giver opbakning i befolkningen, at man fortsat sikrer fremgang. Måske er udviklingen skæv, men ikke mere skæv end at alle oplever fremgang. 400-500 millioner kinesere er løftet op over fattigdomsgrænsen”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Kina er i dag verdens største handelsnation. 130 lande har Kina som deres største samhandelspartner. Det giver indflydelse. Kinas udenlandske investeringer er nu større end de investeringer, som udlandet foretager i Kina.


Undgå at forskrække Vesten

USA har samtidig skabt et tomrum, som det er fristende for Kina at udfylde. USA har opgivet en handelsaftale (Trans-Pacific Partnership) med 12 lande i Stillehavs-regionen, er ikke med udviklingsbanken i Kina og har meldt sig ud af den globale klimaaftale.

”Spørgsmålet er dog, hvor parat Kina er til denne globale hovedrolle, og med hvilken hastighed man ønsker, at dette sker. Man bliver jo eksponeret på en anden måde, end når det er USA, der er nr. 1 i verden. For den kinesiske ledelse er hovedproblemet, hvordan man administrerer den voksende indflydelse uden at forskrække omverdenen og os i Vesten”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

 

- - -

Denne artikel er en del af BankInvests halvårlige investormagasin BankInvest Ajour, der hustandsomdeles til ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2018 1 Blob

 

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

 

Opdateret: 12.03.2018

Magten i Kina

Den stående Komité med syv medlemmer er topledelsen i Kinas kommunistiske parti og udgør landets absolutte magtelite.

Fem ud af de syv medlemmer i Den stående Komité, blev udskiftet i forbindelse med Partikongressen i oktober 2017. Ingen af de nye er under 60 år. Præsident Xi Jinping og ministerpræsidenten Li Keqiang fortsætter.

Ved Partikongressen udpeges også de 25 medlemmer af politbureauet, og det er herfra de syv medlemmer til Den stående Komité rekrutteres.

Partikongressen, der afholdes hvert femte år, består af ca. 2.300 delegerede, som udpeger Centralkomitéens godt 200 medlemmer, som vælger partiets generalsekretær (partileder) og også vælger de 25 medlemmer af politbureauet.

Det kommunistiske parti er adgangen til magten i Kina. Hvor partiet slutter og staten begynder, flyder i dag mere og mere sammen.

I marts 2018 skal Den nationale Folkekongres formelt vælge Xi Jinping til præsident, og her vil hans navn og tanker formentlig også blive indskrevet i statsforfatningen, som det er sket i kommunistpartiets forfatning.

Xi Jinping er præsident, generalsekretær og formand for Den centrale Militære Kommission, øverstbefalende samt formand for mange af de ”centrale ledende ”smågrupper”.

Det kinesiske magthierarki er stærkt silo-opdelt og rangbaseret. Derfor er der et behov for koordination på tværs, og til det formål har man de ”centrale ledende smågrupper”. Her er Xi Jinping formand i de vigtigste smågrupper vedr. de økonomiske og finansielle områder, som plejer at være ministerpræsidentens områder. Han dominerer derfor den økonomiske politik.

 

188 Kjeld

Kjeld Erik Brødsgaard

Ph.d., professor i Kina-studier på CBS og Asia Research Centre, CBS.

Flere ophold som gæsteprofessor på universiteter i Kina.

Æresprofessor på Peking University og South China University of Technology.