Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

I offentlighedens tjeneste

09.03.2018

Et medielandskab dikteret af amerikanske it-giganter sætter ikke kun de kommercielle, dansksprogede medievirksomheder under hårdt pres. Også de danske public service-medier bruger mange kræfter på at række ud til danskerne. For mange, mener kritikerne, der vil slanke DR.

Tema Medie

Af Kenneth Kragh Hansen, Point Communications


TV 2 og DR har et problem. Mange af os gider ikke længere det traditionelle flow-radio og -tv, der oprindeligt var de to danske mediemastodonters bredsporede motorvej til de danske lyttere og seere. Flere og flere danskere søger over mod nettet, streamingtjenester og sociale medier, hvor vi selv kan bestemme tid og sted, og hvor TV 2 og DR skal kæmpe med stærke udenlandske aktører om opmærksomheden.

Den mangeårige journalist og tidligere DR-programchef Lasse Jensen har i en årrække beskæftiget sig indgående med mediernes vilkår og udvikling. Dels som vært gennem mange år på radioprogrammet "Mennesker og Medier" frem til 2014. Dels som medlem af det tidligere Public Service-udvalget under Kulturministeriet. Lasse Jensen ser en bred politiske vilje til fortsat at støtte danske medier med statsmidler. Uenigheden går på brugen af pengene.

500 Lassejensen
Lasse Jensen, mediejournalist og foredragsholder, har mere end 50 års erfaring i dansk journalistik. Han har blandt andet dækket Vietnamkrigen, været USA-korrespondent for DR og har haft flere chefstillinger, bl.a. som chef for TV-Avisen og souschef for TV 2 Nyhederne. Scanpix.


"Der er uden tvivl bred politisk enighed om at støtte sproget, kulturen og den demokratiske debat ved at give statsstøtte til medievirksomheder. Alle ved, at uden støtte ville nyheder, debatprogrammer og dansk drama sygne hen, fordi det simpelthen er for dyrt at producere den slags tv kommercielt. Til gengæld er der stor diskussion om, hvor grænsen for public service går. Jeg mener, at man bør holde fast i den nuværende brede definition, hvor ’Den store bagedyst’ også er public service. Hvis DR og TV 2 kun må sende debatter og smalle kulturprogrammer, taber almindelige danskere interessen, og så ryger selve idéen med public service", mener Lasse Jensen.


Rammer for public service

Der er for tiden tre public service-medievirksomheder i Danmark: Radio 24/7, TV 2 og DR. Selskabet Berlingske People A/S driver den lille P1-konkurrent, Radio 24/7, med offentligt tilskud på en otteårige kontrakt. Det statsejede TV 2 er selvfinansieret (dog er TV2 Regionerne licensstøttede). Endelig får det rent licensbetalte DR i år 3,7 mia. kroner for at drive seks tv-kanaler, ni radiokanaler og seks kor og orkestre. Plus det løse.

Med 100 % statsstøtte er DR den naturlige skydeskive i de forhandlinger om et nyt medieforlig, som politikerne skal blive enige om i år. Og noget tyder på, at DR ryger på slankekur. DR fylder for meget og snylter på de private danske mediers nyhedsproduktion, lyder kritikken mod et DR, som der ved forrige medieforlig ellers var bred enighed om at styrke. Organisation Danske Medier foreslog sidste efterår at beskære DR med 25 %.
- Det kan man sagtens. Der er rigelig penge i DR til at lave ordentlig public service, sagde Danske Mediers formand Stig Ørskov, der også er direktør for JP/Politikens Hus, ved den lejlighed.

Det er Lasse Jensen uenig i. Han mener, at DRs negative sager om dyre taxaregninger og eksklusiv transport af medarbejdernes heste - med rette - har skabt en negativ stemning, der skygger for DRs egentlige mission: At nå ud til så mange danskere som muligt, en mission, som DR fortsat løser.

"DR og TV2 er nødt til at møde danskerne, hvor danskerne er, for at leve op til den public service aftale, som de har indgået med politikerne. Det kræver, at de er til stede på alle mulig medier og platforme, og dermed skal de nødvendigvis fylde meget i det danske medielandskab. Udviklingen stikker paradoksalt nok ekstra i øjnene, fordi DRs produktivitet er steget med 30 %. i de senere år", siger Lasse Jensen.

500 Dr
Når du i Danmark ejer et licenspligtigt apparat (TV eller computer/mobiltelefon/tablet med internetadgang), skal du betale medielicens. Til gengæld er DR, som landets eneste fuldt licensfinansierede radio- og tv-station, forpligtet til at levere Public Service. Scanpix.


Bekymring for at miste de unge

Han er især betænkelig ved risikoen for, at de unge helt mister kontakten til seriøse danske medier. De læser i forvejen sjældent avis eller andet brugerbetalt nyhedsstof.

"Mange unge kommer kun i kontakt med TV 2 og DR på mobiltelefoner, via Instagram eller YouTube. Jeg så en undersøgelse, hvor en gruppe teenagere blev spurgt, om de nogensinde så DR. Ingen reagerede. Men da der blev spurgt ind til konkrete DR-udsendelser, var der flere fingre i vejret. De havde set udsendelserne via YouTube uden at tænke nærmere over afsenderen. Det er godt eksempel på, at public service kanalerne skal have lov til at være aktive over en meget bred front for at nå de yngre medieforbrugere. Ellers taber vi dem til Netflix, Viaplay og YouTube."

 

Tema Medie

» Lars Munch: "Vi skal være dem, man kan stole på"
» Det nye mediemarkeds vindere og tabere
» Farvel til tv-stuen
» I offentlighedens tjeneste

- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der to gange om året husstandsomdeles til ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2018 1 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

Opdateret: 12.03.2018

Hvad er public service?

"Uafhængigt tv, radio og internet-virksomhed i offentlighedens tjeneste".

Sådan lyder den bedste danske oversættelse af det, vi i Danmark forstår som public service.


De danske public service-aktører er uafhængige medievirksomheder, som selv skruer sendefladen sammen. Indholdet skal til gengæld flugte med Radio- og fjernsynslovens §10, som blandt andet kræver:

- et alsidigt og bredt mix af nyheder, oplysning, undervisning, kunst og underholdning

- stor vægt på ytringsfriheden

- adgang til væsentlig samfundsinformation og debat

- særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur



Alt er på bordet

Med udgangen af 2018 skal det nuværende fire-årige medieforlig afløses af en ny politisk aftale, der sætter beløb og modtagerkreds på den offentlige mediestøtte. Alt synes i spil, og i skrivende stund diskuteres det, om TV 2 skal privatiseres helt eller delvist, om DR skal beskæres, om medielicensen skal laves om til en skat, og om trængte danske print- og onlinepublicister skal have en større del af kagen.