Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Seniorstrateg: Kursfald har midlertidig karakter

06.02.2018

De fald, investorerne oplevede mandag på det amerikanske aktiemarked, er midlertidige. Det vurderer seniorstrateg i BankInvest, Nicolas Tousgaard.

Nicolas Tousgaard
Seniorstrateg Nicolas Tousgaard


Mandag faldt de tre toneangivende amerikanske aktieindeks - Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq - med omkring 4 %.

Seniorstrateg i Bankinvest, Nicolas Tousgaard, har talt med Ritzau Finans og mener, at de udslagsgivende faktorer har været høje værdiansættelser og stigende renter. Det er altså ikke væksten, der er problemet, og netop derfor bør faldene kun være midlertidige.

"Faldet på de største amerikanske aktiemarkeder er det største fald i seks år, men historisk set kommer det ikke engang i top 20," oplyser Nicolas Tousgaard.

En anden detalje er, at der nærmest er tradition for, at tiltrædelsen af en ny chef for USA's centralbank, Federal Reserve, udløser fald på aktiemarkederne.

"Mandag var første dag på jobbet for Feds nye chef Jerome Powell, og det kunne se ud, som om hans forgænger Yellen glemte at give ham koden til stabilitet på aktiemarkederne," siger Nicolas og fortsætter:

"På Janet Yellens første dag faldt markederne 0,9 %. På Ben Bernankes første dag faldt markederne 2,2 %, og black monday i 1987, hvor faldene var 20 %, skete kun to måneder efter Alan Greenspan tog over," påpeger Nicolas Tousgaard.

 

Opdateret: 06.02.2018