Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Carlsbergs bestyrelsesformand: Vi må sætte det lange lys på

15.09.2017

Danmark står overfor gyldne muligheder, hvis vi forstår at omfavne nye teknologier som robotter og big data. Vi har allerede et solidt forspring, når det gælder omstillingen til grøn teknologi, siger Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher.

Af Karen Margrethe Schelin. Foto: Joachim Rode


Han er her og der og alle vegne. Han har en finger med i spillet overalt, når det gælder om at frelse kloden for kommende generationer. Noget må gøres, og Carlsbergs bestyrelsesformand er ikke bange for at tage teten. Og så er han god til at få tingene til at ske.

Som internationalt berømmet professor i nanoscience og travl bestyrelsesformand for Carlsberg A/S og Carlsbergfondet og meget mere, skulle man ellers tro, Flemming Besenbacher havde nok at se til. Det har han sådan set også.  Men som han siger, da vi sidder ved det gigantiske, ovale mahognibord i Carlsbergfondets højloftede mødelokale, tapetseret med malerier af hans forgængere på posten – og ét af ham selv:

”Hvis man kan bidrage med noget, mener jeg også, at man har et ansvar og en forpligtigelse for at gøre det. I øvrigt er det indgroet i Carlsbergs dna, at man påtager sig et samfundsansvar og tænker på i morgen. Tanken om ikke kun at fokusere på I, me and myself er helt i tråd med Carlsbergs ånd.

Selvfølgelig vil Carlsberg gerne sælge øl og gøre det godt på alle vores markeder, men vi ønsker også at give noget tilbage til samfundet,” siger han og fremhæver i den forbindelse Carlsbergs stiftere.

Besen1


Bryggerens ånd

”De her mennesker var ikke drevet udelukkende af profithensyn. De havde også nogle overordnede etiske mål. Brygger J. C. Jacobsen var en person, som satte sig selv i spil i rigtig mange sammenhænge; han var medlem af Rigsdagen, han var med til at opbygge en vandforsyning i København , og han var med til at introducere et offentligt brandvæsen i København.

Tilsvarende føler jeg i min position i dag, at jeg bør tage et samfundsmæssigt ansvar. Så når regeringen spørger mig, om jeg vil stå i spidsen for et udvalg om cirkulær økonomi, eller om jeg vil være med i regeringens digitale vækstpanel, siger jeg ja. Også selv om jeg sådan set har nok at se til. Fordi det havde den gamle brygger også gjort.”

Flemming Besenbachers personlige netværk trækker tråde til beslutningstagere over hele kloden. Fra Christiansborg til Kongehuset, fra Kina til Davos. Han er æresdoktor på 13 kinesiske universiteter, og han sidder for bordenden, når erhvervslivets top mødes, hvad enten det er herhjemme eller i udlandet. Og så står han også lige i spidsen for en ny mentorordning i Århus - Bryd Unges Ledighed.

”Fordi jeg selv har stærke rødder til Århus, og fordi ledighed er roden til alt ondt. Det ene fører det andet med sig, kan du sige. Der er jo relativt få mennesker, der som jeg har erfaring fra både fra universitetsverdenen og samtidig har en forankring i forretningsverdenen. Jeg sidder også som næstformand i Danmarks Innovationsfond, så det der med at kombinere de to verdener - science og business - ligger mig meget på sinde. Og det er igen helt i bryggerens ånd. Vi skal blive lagt bedre til at bruge fremragende forskning fra universiteterne til at skabe innovation i det danske samfund,” siger han og nævner det internationale talentprogram UNLEASH, som i august løb af stabelen i København, Aarhus og 10 folkehøjskoler.

Her mødtes 1.000 unge supertalenter fra 129 lande i en avanceret dyst om at finde nye innovative løsninger til at tackle udfordringerne indenfor eksempelvis vand, sundhed, osv. Alt sammen med det overordnede mål at løse FN’s 17 globale verdensmål.

Mantraet for det ambitiøse projekt, som også har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kronprinsesse Mary som frontfigurer, er at finde løsninger på tværs af den private og den offentlige sektor samt NGO-organisationer.


Forstod først for sent alvoren i klimadagsordenen
”Først når man kan samarbejde på tværs af alle sektorer, begynder tingene at rykke, og verden kan forandre sig,” siger Flemming Besenbacher og indrømmer blankt, at han selv for sent forstod alvoren i hele klimadagsordenen.

”Og det er nok en af mine største fejltagelser,” siger han og er i dag ikke et sekund i tvivl om alvoren. Foran sig har han da også en spritny plan om Carlsbergs visioner for en bæredygtig fremtid. Af rapporten fremgår det blandt andet, at bryggeriet fremover skal have nul vandspild og være CO2 neutrale på bryggerierne.

Bryggeriet er også på vej med en bæredygtig ølflaske, som skal hjælpe med at reducere CO2 udslippet i den fulde værdikæde, hvoraf ca. 40 procent stammer fra emballage.
”Den nye bionedbrydelige flasken begyndte som et samarbejdsprojekt mellem EcoXpac, DTU og Carlsberg støttet af Innovationsfonden, og vi er nu så langt, at vi har udviklet en prototype skabt af træfibre. Jeg var selv med til at præsentere projektet i Davos.
Og hvorfor gør Carlsberg så det her? Jo, for som der står i planen, så handler det om reduce, reuse, recycle og rethink.”

Bionedbrydelig flaske
Carlsberg er på vej med en bæredygtig ølflaske, som skal hjælpe med at reducere CO2-udslippet i den fulde værdikæde, hvoraf ca. 40 % stammer fra emballage.


Hvad angår brug af vand og energi har Carlsberg ifølge Flemming Besenbacher sat sig nogle mål, som er langt mere ambitiøse end i resten af ølindustrien.

”Carlsberg har nu forpligtet sig til at dække 100 procent af sit elektricitetsforbrug med vedvarende energi inden 2022. Samtidig vil vi reducere CO2-udledningen fra bryggerierne til nul og reducere CO2-udledningen i værdikæden med 30 procent inden 2030. Og dette gør Carlsberg ikke kun, fordi det er godt for verden; vi gør det også, fordi det er en god forretning.

Kigger du specielt på Danmark, mener jeg, at vi har nogle gyldne muligheder i forhold til netop omstillingen til cirkulær økonomi. Danmark er langt fremme i den grønne omstilling på energiområdet. Det har kostet rigtig meget i form af subsidier og tilskud til introduktionen af vindmøller i den danske energiforsyning. Men i dag sidder vi med en energiteknologi i Danmark og med et eksportpotentiale, som jeg tror dansk industri har estimeret til et sted mellem 40 og 70 milliarder kroner. ”

Vi må sætte det lange lys på. Det gælder både politikere og virksomheder. Vel at mærke skal gøre os håb om at aflevere samfundet i en tilstand, der er blot nogenlunde lige så god, som da vi fik det overdraget af vores forældre.

”Vi lever i en verden, der er rigere end nogensinde. Vi har det færreste antal mennesker nogensinde, som lever for under en dollar om dagen, men der er stadigvæk for mange. I Kina har man f. eks. løftet ca. 500 millioner mennesker ud af fattigdom til middelklasse. På længere sigt er udfordringen imidlertid, at hvis vi alle sammen skal leve, som vi gør i Danmark i dag med samme ressourceforbrug, vil det kræve tre jordkloder i ressourcer.

Enhver kan sige sig selv, at det går ikke. Jo, måske for mig og min generation, men det er den forkerte måde at tænke på. Derfor må man sætte det lange lys på, og her oplever jeg helt generelt og internationalt en holdningsændring. Jeg ser i dag et skift væk fra de kortsigtede profithensyn.


En fordel med fondseje
Jeg sidder selv i Davos i en forsamling af bestyrelsesformænd, hvor vi har underskrevet et kodeks for ansvarligt lederskab. Og det var nemt for mig at skrive under, for det har været gældende for Carlsberg lige siden virksomheden blev stiftet i 1847. Altså at der skal være en balance. Mellem hvad der er godt for Carlsberg i dag og i morgen, næste kvartal og næste år – og hvad der er godt for Carlsberg om fem, ti, tyve eller 170 år. ”

Af samme grund er en af Flemming Besenbachers kæpheste den danske fondsmodel, som han mener har været til stor gavn for det danske samfund. ”Carlsbergfondet var den første erhvervsdrivende fond i Danmark - og for den sags skyld i verden. Der fandtes ikke andre modeller for fonde, da bryggeren J.C. Jacobsen besluttede, at sønnen Carl ikke skulle arve ham og i stedet gav sit livsværk videre til en erhvervsdrivende fond.

Som noget unikt gik den gamle brygger til Videnskabernes Selskab - og dets 250 forhåbentlig kloge mennesker - og bad dem om at medvirke til at lede Carlsberg. Carlsbergfondet blev etableret, netop fordi Carlsberg hverken dengang eller i dag må være styret udelukkende af kortsigtede profithensyn,” siger han og tilføjer, at det samme gælder for andre fondsejede danske virksomheder som Mærsk, Novo, Lundbeck, osv.
”For mig er der ingen tvivl om, at når vi i dag stadig har biotek i Danmark, skyldes det ikke mindst den danske fondsmodellen. Og som professor ved CBS, Steen Thomsen, har dokumenteret, så klarer mange af disse fondskontrollerede virksomheder sig faktisk bedre end mange andre virksomheder.”


Det kræver internationalt lederskab
Hvis man skal løse de komplekse problemer, verden står overfor i dag, kræver det ifølge Carlsbergs formand internationalt lederskab: ”Der er ingen tvivl om, at når man måler verdenstemperaturen, så er den steget. Og det er efterhånden indiskutabelt, at det er menneskeskabt.

Når jeg står nede i Davos til World Economic Forum og kigger på nogle af de problemer, verden står overfor i dag, kræver det efter min mening dét, jeg kalder for internationalt lederskab. Har vi mad til ti milliarder mennesker? Har vi rent drikkevand til ti milliarder mennesker? Vi har brugt rigtig meget kul, gas og olie. Vi har det højeste niveau af CO2 i atmosfæren nogen sinde, og der er ingen tvivl om, at det er årsag til nogle af de klimatiske ændringer, vi har set.

Samtidig kommer vi til at opleve nogle store demografiske ændringer. I 2040 vil 40 procent af verdens befolkning være over 60 år. Når vi går fra syv milliarder til ti milliarder mennesker, kommer den ene milliard af de mennesker i Afrika. Og de her problemer kan vi ikke løse i Danmark eller i Europa. Det kræver internationalt lederskab.”

- Men lige nu har vi en præsident Donald Trump, som har trukket USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris? Hvilken effekt tror du det får på den globale klimadagsorden?

”Jeg ville ønske, at USA blev i Paris-aftalen. Omvendt tror jeg, at det har fået en masse virksomheder og regeringer til at tage klimadagsordenen endnu mere seriøst. Når politikerne har svært ved at rykke, træder virksomhederne i karakter. Et godt eksempel er udviklingen i Californien med grøn omstilling, som fortsætter uanset om præsident Trump hellere vil grave mere kul op. Når jeg taler med virksomhedsledere, er de og deres medarbejderne mere engagerede end nogensinde før i lyset af at USA vil trække sig fra klimaaftalen i Paris, men jeg ville da ønske, USA ville blive i den.”


Danmark skal omfavne den nye tid
En anden af Flemming Besenbachers kæpheste den fjerde industrielle revolution med digitalisering, robotterne, og kunstig intelligens. Robotterne kan vi roligt ruste os til at omfavne, for de kommer, siger han. Udviklingen i dag går så stærkt, at det muligvis kan virke skræmmende, men for et land som Danmark byder den fjerde industrielle revolution, som vi lige nu befinder os midt i, på masser af muligheder. Det gælder bare om at gribe dem.

”Hvis vi skal trække produktion tilbage til Danmark, hvilket er regeringens mål, skal vi ikke frygte men udnytte og omfavne robotteknologi, automatiseringer og digitalisering. Det er helt i tråd med de mekanismer, der bærer den fjerde industrielle revolution. Det er den vej, udviklingen går, og de, der kæmper imod, taber,” siger han og tilføjer:

”I mange år er jobs flyttet fra Vesten til udviklingslande i Asien. Men der er ved at ske en bevægelse i den modsatte retning, fordi innovation og teknologi åbner for lokal produktion i Vesten. Hvis vi griber det rigtigt an, er der potentiale til at stoppe tabet af de industrijobs, som der er forsvundet 200.000 af i Danmark siden 2008.

Flemming Besenbacher

Men det kræver massiv satsning på uddannelse, forskning og innovation. Dybest set handler det om mennesker – people, people, people. Dét er det altafgørende for, at Danmark kan blive blandt vinderne i denne fjerde industrielle revolution. Og i forhold til klimaet er denne svaret på nogle af de alvorlige klimaspørgsmål, vi prøver at imødekomme. Forstået på den måde, at cyber-fysiske systemer overflødiggør f. eks. traditionel transport og dermed CO2-udledning m.v.

En af de mange muligheder, som udviklingen har medført, er, at produktionen i stigende grad kan styres af netforbundne kommunikations- og styringskomponenter. Og det er grundlaget for denne revolution,” siger Besenbacher.


Det lange lys er tændt
Også Carlsberg har det lange lys på, herunder det internationale perspektiv. Det er således Besenbachers fortjeneste, at Carlsberg i dag har sin første internationale CEO, hollandske Cees´t Hart, ligesom den britiske it-guru Nancy Cruickshank blev valgt ind i bestyrelsen for Carlsberg A/S.

”Da jeg kom ind i Carlsbergs bestyrelse i 2005, var den udelukkende befolket af mænd, der alle sammen var danske. Dels har vi nu en målsætning om, at mindst 50 procent af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal have en international baggrund. Hvilket vi har nået. Dels har vi et mål om, at mindst 40 procent skal komme fra det underrepræsenterede køn, som det hedder. Og kvinder er stadig det underrepræsenterede køn, selv om vi i dag har nået de 30 procent. Hvilket jeg er tilfreds med, når jeg kigger på mange andre bestyrelser.”

At Flemming Besenbacher er mand for at få tingene til at ske, afspejler sig også i Carlsbergs nye halvårsregnskab. Heraf fremgår det, at Carlsbergs indtjening er steget markant – for første gang i mange år. Det lange lys ser ud til at virke.

 



» Carlsbergs bestyrelsesformand: Vi må sætte det lange lys på
» Online-kæmpen Amazon i eksplosiv vækst
» ”Disruption er blot forandringer, der går hurtigere end ellers”

- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der to gange om året husstandsomdeles til alle ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2017 2 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

Opdateret: 18.09.2017

Blå Bog

Flemming Besenbacher er født  4. Oktober 1952.

Flemming Besenbacher

Bestyrelsesformand for Carlsberg A/S, Carlsbergfondet, Tuborgfondet samt Carlsberg Laboratorium.

Næstformand i Innovationsfonden og sidder i bestyrelsen for Unisense. I 2016 blev han formand for regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi samt medlem af regeringens Digitale Vækstpanel.

Flemming Besenbacher er professor ved Science and Technology, Aarhus Universitet, og i perioden 2002-2012 var han stiftende centerleder for Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO). Han er internationalt førende forsker inden for nanoscience og har publiceret mere end 670 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, og han er en af de mest citerede danske forskere.

Han er æresdoktor ved 13 kinesiske universiteter og har modtaget utallige hædersbevisninger i Danmark og i udlandet for sin forskning. Han er medlem af det eksklusive Chinese Academy of Science og Ridder af Dannebrogsordenen og Ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.