Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Væksten spirer i Europa, mens USA og Kina er i opsvingets sene fase

18.09.2017

USA og Kina har fortsat damp under de økonomiske kedler, men målt i forhold til en klassisk konjunktur-cyklus, befinder de to giganter sig i opsvingets sene periode. Derimod er der økonomisk forår over Euro-området. BankInvests chefstrateg går i dybden med, hvad der skal forstås ved den langsigtede, strukturelle trend i verdensøkonomien.

Jakob Vejloe 6

Af Chefstrateg Jakob Vejlø

Forskellen på det korte og det lange perspektiv i den globale økonomi fortaber sig ofte i den offentlige debat, når det gælder verdensøkonomiens sundhedstilstand. For finansielle investorer er det vigtigt at forstå, at der er forskel på såkaldt cyklisk og strukturel økonomisk udvikling.

Det cykliske perspektiv refererer til den klassiske konjunkturcyklus. En fuld konjunkturcyklus kan deles op i et tidligt opsving (forår), sencyklisk opsving (sommer), tidlig recession (efterår) og sen recession (vinter). Recession betyder, at økonomien i et land går tilbage mindst to kvartaler i træk.

Perioder med positiv økonomisk vækst (forår og sommer) kan vare op til 10 år, i gennemsnit dog nærmere de bibelske syv fede år. Det passer imidlertid ikke, at der herefter følger syv magre år. Typisk varer en recession et års tid eller lidt længere. Eksempelvis faldt det amerikanske bruttonationalprodukt (BNP) brutale 4 % under finanskrisen i 2008-2009, men nedgangen varede under et år. I de efterfølgende otte år er BNP vokset næsten kontinuerligt med ca. 2 % pro anno i gennemsnit. Den amerikanske økonomi har altså i de sidste 10 år oplevet et særdeles koldt, men kortvarigt, efterår/vinter, og en ganske lang periode med et lunt forår/sommer.

Hvad, der egentlig skubber på denne cykliske udvikling, diskuteres livligt. Men typisk ender et økonomisk opsving i, at drænet på ressourcerne bliver for stort. Arbejdsløsheden falder så langt ned, at lønningerne accelererer og inflationen stiger. Det får centralbankerne til at reagere med renteforhøjelser, der sender økonomien ned ad bakke igen. Det skaber til gengæld ny ledig kapacitet på arbejdsmarkedet m.m., og opsvinget kan starte forfra.


En strukturel trend over måske 50 år
Det strukturelle perspektiv er den langsigtede trend i økonomien, der rækker længere frem end den klassiske konjunkturcyklus. Man kan forestille sig, at konjunkturcyklerne bevæger sig op og ned omkring trenden (se graf).

Den strukturelle trend bliver i bund og grund trukket af produktivitet og vækst i arbejdsstyrken. Der er ikke noget klart defineret tidsperspektiv for de strukturelle tendenser. Nogle mener, at man kan identificere 50-årige perioder betinget af teknologiske nyskabelser. Andre opererer med horisonter på over 10 år, men i hvert fald længere end konjunkturcyklussens fire faser (”årstiderne”).


Timing er afgørende for formueudviklingen
For hver enkelt af os er både den klassiske konjunkturcyklus og den strukturelle økonomiske trend uhyre afgørende for vores opsparings afkastudvikling. En person, der fx påbegynder sin pensionsopsparing som 25-årig, og som pensioneres 42 år efter, vil se opsparingens afkast være præget af den strukturelle trend gennem hele livet på arbejdsmarkedet. Man kan være mere eller mindre heldig.

En stærk økonomisk trend vil indebære høje vækstrater i virksomhedernes indtjening og gode afkast på aktiemarkederne. Realrenterne i obligationsmarkedet vil være positive og bidrage til et godt afkast. En svag økonomisk trend vil derimod være forbundet med lavere afkast.

Men samme person vil også kunne øge afkastet på opsparingen betydeligt ved at skrue op og ned for formuens sammensætning af aktier og obligationer gennem den klassiske konjunkturcyklus. Investorer, der var så heldige, eller dygtige, at reducere aktiebeholdningen til fordel for statsobligationer eller kontanter før den store aktienedtur i 2008, kunne samle billige aktier op i 2009. Investorer, der holdt fast i aktierne henover finanskrisen er for længst i plus, men de har naturligvis ikke fået nær samme afkast som første gruppe.  Timing er med andre ord vigtig.


Klik på figuren for at se den i højere opløsning

 

Hvordan ser det korte og det lange perspektiv ud i dag?

Den økonomiske konjunkturcyklus (de fire årstider): 

  • USA: Efter otte års moderat økonomisk vækst på ca. 2 % pro anno, og et markant fald i arbejdsløshedsraten til 4,3 %, er der ingen tvivl om, at USA fremstår sencyklisk. Det næste naturlige skridt vil være, at økonomien går ind i en kort recessionsfase. Vi har dog ikke forventning om, at det sker hverken i 2017 eller i 2018. Det kan endog være, at præsident Trump vil lykkes med at få skattelempelser igennem, der vil give et mærkbart løft til økonomien og et længere konjunkturopsving end ellers.

  • Kina: Det økonomiske billede i Kina ser også sencyklisk ud, bl.a. i kraft af en betydelig gældsopbygning og et overophedet ejendomsmarked. Det er naturligt at forvente mærkbart lavere vækstrater i Kina i de kommende år, om end vi næppe får at se en egentlig recession her.

  • Euro-området: Økonomien i eurolandene er til forskel fra USA og Kina i den tidlige del af et konjunkturopsving, der vel at mærke er begyndt at tage fart. Der er betydelige ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og det kan bidrage til et langvarigt opsving. Naturligvis er der risici, fx i form af parlamentsvalget i Italien senest i maj 2018. Det kan bringe mere EU-skeptiske partier i front.

I en samlet global kontekst er vi i en sencyklisk fase. Vi vil fortsat se den globale økonomi ekspandere, men risikoen er nok i den lave ende af IMF’s (Den Internationale Valutafond) forventning om vækst på 3,5 % i 2017, 3,6 % i 2018 og 3,7 % i 2019. I denne fase af konjunkturudviklingen vil man typisk se stigende renter (ikke nødvendigvis kraftige) og fortsat moderat stigende aktiemarkeder.


Optimisterne og pessimisterne
Den strukturelle trend er ganske enkelt behæftet med markant usikkerhed. Det skyldes især den helt unikke teknologiske udvikling, vi er vidne til. Der er to skoler af kvalificerede synspunkter. 

  • Den optimistiske skole vil hævde, at teknologi vil løfte vores produktivitet markant til gavn for den samlede økonomiske vækst, indtjening for virksomhederne og fremgang i velstanden. Denne skole er fx repræsenteret ved forskere som MIT-professorerne Erik Brynjolfsson og Andrew McAfee, som har skrevet ”The Second Machine Age”. Eller grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, der står bag konceptet og bogen ”The Fourth Industrial Revolution”. De tegner perspektiverne af en dramatisk accelererende teknologisk udvikling, der får tidligere industrielle revolutioner til at blegne. Koncepter som kunstig intelligens, robotteknologi, IoT (Internet of Things), 3D printere, nano-, bio-, gen- og energiteknologi vil få milliarder af mennesker, koblet sammen via stadig mere smarte mobile enheder, til at samvirke langt mere effektivt og produktivt. Verden går en rig periode i møde.

  • Den pessimistiske skole er eksempelvis repræsenteret ved professor Robert Gordon, der bl.a. har skrevet bogen ”The Rise and Fall of American Growth”. Hans vurdering er, at perioden 1870-1970 var helt unik i relation til innovation. I 1875 var der olie og gaslamper. Men i 1920’erne var der elektrisk belysning og elevatorer i New Yorks skyskrabere.  Bygninger blev udrustet med vand, varme, kloakering, strøm og telefoni. Dødeligheden blev reduceret voldsomt pga. bedre hygiejne. År 1900 var der hestevogne på 5th Avenue i New York. 60 år efter fløj Boeing rundt med turister nær lydens hastighed. Elektricitet førte til masseproduktion. Urbaniseringen skred voldsomt frem. Gordon mener, at fremtiden ikke kan byde på nær de samme produktivitetsgevinster. Samtidig står verden med store udfordringer i relation til demografi, gældsniveauer, ulighed og dyr uddannelse for mange. Vurderingen er, at USA (og dermed Vesten) står over for en meget lang periode med vækst ikke meget over 0 %.


I BankInvest forholder vi os ydmygt til at spå om disse langsigtede strukturelle økonomiske trends. Men der er ingen tvivl om, hvad man som investor kan håbe på, ikke bare i relation til fremtidens finansielle afkast, men også i forhold til fremtidens velfærd i bred forstand.


- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der to gange om året husstandsomdeles til alle ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2017 2 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

Opdateret: 18.09.2017