Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

”Disruption er blot forandringer, der går hurtigere end ellers”

18.09.2017

Økonomiprofessor Philipp Schröder er medlem af regeringens Disruptionsråd, der skal finde ud af, hvad vi skal lave i fremtiden. Han er ikke bekymret. For vel går tingene hurtigt lige nu, men vi er blot på vej mod nye ligevægte, der vil skabe nye former for jobs.

Af Kenneth Kragh Hansen, Point Communications

 

"En stor del af den udvikling, vi ser nu, handler blot om at bygge viden oven på viden, og det har mennesker gjort altid i alle brancher. Der kaldes forandringer. Så disruption er blot forandringer, der går hurtigere end ellers".

Philipp Schröder, professor ved Instituttet for Økonomi ved Århus Universitet og ekspertmedlem af regeringens Disruptionsråd, er ikke bekymret for følgerne af den hastige automatisering.

Philipp Schröder
Philipp Schröder, Professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.
Foto: Søren Kjeldgaard.

"Vi økonomer tror jo på, at markedet altid søger mod ligevægt, og derfor vil der opstå nye jobs eller jobs, som det ikke kan betale sig at udføre i dag. Tag fx hækklipning. Det er for dyrt at betale andre for at gøre, og derfor gør vi det selv. Fremover vil det måske ikke være for dyrt, måske har havemanden en robot med, der gør arbejdet, og imens tjener han penge på at udleje ture i sin førerløse bil. Før var han bankmand, nu er han blevet kapitalejer. Så mens teknologerne jubler over at have sparet folk væk, siger vi økonomer: Herligt, så kan de frigøres til andet arbejde".


Det går hurtigt

Philipp Schröder er ikke blind for, at automatiseringen i nogle brancher går hurtige, end vi har set før, og det skal samfundet indrette sig på. Han ser især tre dynamikker, der vil være afgørende for om og i hvilket tempo, vi kan absorbere og udnytte de nye tider.

Det første kalder han industridynamikken. Vil de gamle virksomheder blive dygtigere, eller vil de blive fejet af banen af nye spillere? Vi ser begge dele lige nu. Nogle virksomheder forstår at omstille sig, mens andre bliver løbet over ende.

"Det andet punkt er den internationale dynamik. Vil Google overtage verdensherredømmet? Digitaliseringen kender ingen grænser, og derfor ser vi en ekstrem grad af forbrugerkoncentration, som skaber en ny konkurrencesituation. De fleste af os bruger jo kun én søgemaskine, handler de sædvanlige steder og køber samme typer varer. Det foregik tidligere isoleret og adskilt af landegrænser, men i dag bruger alle mennesker i hele verden Google - og udelukker dermed andre. Det er ikke Google, der udelukker. Det gør vi selv i kraft af vores vanehandlinger, og det kan skabe et behov for regulering", siger Philipp Schröder.


Retten til data

Konkurrencefremmende reguleringer kender man for eksempel inden for togdriften, som i mange lande er opdelt mellem skinner og tog. Skinnenettet er typisk ejet af ét selskab, som mod betaling stiller skinnerne til rådighed for konkurrerende togoperatører.

"Det er nødvendigt, hvis man ønsker konkurrence, da ingen togoperatører vil kaste sig ud i at anlægge skinner. Den model kunne man kalkere over på nettet. Det er jo ingen naturlov, at Google, Facebook og Amazon skal eje de data, som de samler ind om os. Det kunne reguleres, hvis man ønskede det. Så problemstillingen er velkendt, men omfanget og hastigheden er større end før, og derfor skal de gamle værktøjskasser nok støves af", siger Philipp Schröder.


Vi skal lave noget andet
Den tredje faktor, som kommer til at bestemme udviklingen, kalder Philipp Schröder arbejdsmarkedsdynamikken. Mange af os skal lave noget andet.

"Fremover vil det ikke have den store værdi at være specialist i at regne eller oversætte. Det arbejde overtager maskinerne, på samme måde som maskinerne for mange år siden fjernede behovet for medarbejdere med store muskler. Til gengæld vil vi se mange flere arbejde i omsorgs- og socialt betonede job i bred forstand, samt i servicesektoren. Vi vil også se flere freelancere, og langt flere der skifter både job og jobsektor i løbet af arbejdslivet", siger professoren.

Stroeget
Når robotter, digitalisering og anden teknologi helt eller delvist overtager manuelt arbejde eller mindre komplekse opgaver, vil lønmodtagerne søge mod nye jobfunktioner. Fx i omsorgs- og socialsektoren eller inden for anden service, forudser professor Philip Schröder.


Philipp Schröder afviser ikke, at en form for borgerløn eller anden overførselsindkomst kan komme på tale for at sikre alle et eksistensgrundlag i fremtidens omskiftelige arbejdsliv. Men også en fremtid med andre priser.

"I takt med automatiseringen må vi forvente, at varerne bliver billigere, end i dag. Så reallønnen vil alt andet lige stige. Det skal også med i ligningen".


Rapport på vej

Regeringens Disruptionsråd, som skal drøfte og analysere fremtidens arbejdsmarked, har ca. 50 medlemmer. De mødes jævnligt frem til udgangen af 2018, hvor den endelig rapport med anbefalinger ventes klar.

 



» Carlsbergs bestyrelsesformand: Vi må sætte det lange lys på
» Online-kæmpen Amazon i eksplosiv vækst
» ”Disruption er blot forandringer, der går hurtigere end ellers”

- - -

Denne artikel er en del af Investormagasinet BankInvest Ajour, der to gange om året husstandsomdeles til alle ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2017 2 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

Opdateret: 18.09.2017

De fire industrielle revolutioner

Rev 1

Den Første Industrielle Revolution er uløseligt knyttet til Storbritannien og opfindelsen af den kuldrevne dampmaskine i slutningen af 1700-tallet. Dampdrevne maskiner afløste trækdyr og manuelt arbejde i industrien og lagde sammen med nye veje, jernbaner og dampskibe grunden til den eksplosive udvikling i verdenshandelen op gennem 1800-tallet.

Rev 2

Den Anden Industrielle Revolution kædes af de fleste historikere sammen med nye effektive metoder at fremstille stål på og indførelse af elektricitet. Det skete i slutningen af 1800-tallet, og lagde grunden til samlebåndsproduktion.

Rev 3

Den Tredje Industrielle Revolution var computernes indtog på scenen, og skiftet fra den analoge til den digitale teknologi. Udviklingen tog for alvor fart i 1960'erne, og betydning kender alle.

Rev 4

Den Fjerde Industrielle Revolution bygger på computere og internet. Robotter spiller en anden og langt større rolle end før. Det samme gør kunstig intelligens, ekstreme datamængder, genteknologi, 3D-print og IoT (Internet of Things).

 

Borgerløn
Hvad skal vi leve af, hvis maskinerne tager arbejdet? Politikere fra både højre og venstre har nævnt borgerløn som en mulighed. I januar indførte Finland en forsøgsordning, hvor 2.000 arbejdsløse finner mellem 25 og 58 år modtager 4.200 kroner om måneden i borgerløn. Forsøget løber i to år, og pengene bliver ikke modregnet, hvis modtagerne får arbejde. Forsøget skal vise positive og negative effekter for modtagerne og for arbejdsmarkedet. Det finske forsøg forholder sig ikke til finansieringen, men det gjorde schweizerne ved en folkeafstemning sidste år. Her sagde over 75 pct. af vælgerne nej til at indføre borgerløn til alle voksne schweizere.

 

Det kan Danmark gøre
I april udgav Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet i samarbejde med McKinsey & Company rapporten ”A future that works”. Rapporten analyserer, hvad automatiseringen betyder for Danmark og giver forslag til, hvordan Danmark bedst høster fordelene.

Rapporten opfordrer blandt andet Danmark til at satse hårdt på uddannelse og gøre det let at skifte job. Danmark bør omfavne den ny teknologi og skubbe på for at indføre de nyeste standarder. Erhvervslivet skal have de bedst mulige vilkår for at udnytte mulighederne, og det offentlige skal sætte turbo på automatiseringen for at frigøre mere tid til den direkte kontakt med fx patienter. Og så bør politikerne sikre, at alle får andel i de værdier, der skabes, og bør derfor overveje anderledes måder at beskatte virksomheder og private på.