Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

Kunstig intelligens boomer

07.07.2017

Artificial Intelligence. Alene udtrykket emmer af fremtidsfilm med robotter, der styrer verden. Nutidens version af kunstig intelligens har dog visse begrænsninger, men en hel del af os skal nok regne med at finde et nyt job.

Thue Isen
Chefporteføljeforvalter Thue Isen

Amerikanerne kalder det Artificial Intelligence eller bare ”AI”. Det handler om kunstig intelligens, og det er i fuld gang med at ændre verden, som vi kender den. Eksperter estimerer, at op mod halvdelen af alle kendte job kan være overtaget af computere inden for de næste 20 år.

Data kontra kemi
Artificiel intelligence er dybt avanceret computervidenskab, som forsøger at efterligne menneskehjernen ved at bruge neurale netværk som byggeklodser. Der er dog ingen biokemi til at styre ”tankerne”, for den kunstige intelligens baserer sig først og fremmest på rå datakraft og uendelig datamængder.

En kunstigt intelligent maskine kan opfatte sine omgivelser og på den baggrund træffe en beslutning, der med høj sandsynlighed løser opgaven. For eksempel en perfekt oversættelse af to kineseres samtale.

Hvis computeren har fået sprog og gloser udpeget på forhånd, taler man om hjulpet læring. Det har man kendt i 20 år. Men skal computeren genkende billeder på en monitor eller overvåge sociale medier for kriminelle ytringer, er det uhjulpet læring eller deep learning.

Her boomer udviklingen lige nu i takt med datamængderne. For AI kræver store mængder af stabile data. Fx skal Apples algoritmer foretage 11 mia. beregninger for at genkende ét billede, og undervejs er milliarder af data sammenlignet, afvejet, godkendt eller forkastet for at nå frem til svaret: "Billedet forestiller en gravhund!"

- Nutidens kunstige intelligens er fremragende til at løse opgaver på områder, hvor vi har meget store mængder stabile data. En intelligent computer kan genkende en hund på et billede, hvis billedet vel at mærke ligner en hund og motivet på billedet kaldes ”hund”. Kunstig intelligens banker også mennesket i skak, medmindre reglerne ændrer sig undervejs. Og det er præcis her, forskellen ligger, forklarer Thue Isen, formand for BankInvests Investeringskomité og IT-aktieforvalter.

Uforudsigelighed
Skakreglerne ændres normalt ikke under et spil, men selv hvor reglerne er klokkeklare, kan computeren komme til kort. Fx i en retssal. En computer kan lynhurtigt lære Karnovs Lovsamling forfra og bagfra suppleret med samtlige beslægtede domme siden Jyske Lov. Men den kommer i vildrede, når det gælder den løbende udvikling i retspraksis. Fordi menneskene i retssalen bringer nye beslutningslag i spil, som fx årsagsforklaringer, subjektive vurderinger og fortolkning af stemninger blandt politikere og befolkning.

Robot


- De samme faktorer gør sig gældende på investeringsområdet, og derfor er det vanskeligt at bede en computer sammensætte en optimal portefølje. Der vil ofte være for få tilgængelig data om selskaberne, og sammenhæng mellem data og kursudvikling vil være for ustabile. Du kan få en computer til løbende at estimere indholdet af indkøbsvognene på Walmarts parkeringsplads ud fra satellitbilleder, men den har stadig svært ved at vurdere kursudviklingen. Og når det kommer til vurderingen af Walmarts langsigtede konkurrenceevne er computere på par bund. Så mens computere kan hjælpe med at indsamle data, foreslå konklusioner eller forprogrammeres til at købe og sælge på det korte sigt, kan de nuværende former for kunstig intelligens ikke tolke, definere og træffe beslutningerne selv, siger Thue Isen.

Nye jobs til mange af os
Der er dog ingen tvivl om, at AI vil betyde store omvæltninger i samfundet på alle niveauer i de kommende år. Nogle fag vil helt forsvinde, og ingen vil være uberørte af udviklingen.

- I dag forventer de fleste nok, at selvkørende biler, lærende industrirobotter og maskinel oversættelse vil pensionere chaufføren, fabriksarbejderen og translatøren. Det er kun et spørgsmål om tid. Men udviklingen vil også gøre indhug blandt advokater, revisorer, metrologer og tekstforfattere. For blot at nævne nogle, siger Thue Isen.

- Vi ser det allerede. Kunstig intelligens overtager de store webportalers chat-dialoger med online-kunder, computere følger og skriver kampreferater af den seneste NFL-kamp, og de kraftfulde vejr-computere kan langt hen ad vejen selv forudse vejret.

Grænsen
Kunstig intelligens er et tveægget sværd. På den ene side kan det gøre vores daglige arbejde nemmere og måske finde kuren mod kræft? På den anden side koster det arbejdspladser, som vi kender dem i dag. Og hvem ved, om computerne kan blive klogere end os? Det sidste har flere kendte forskere advaret om, og når selv erhvervsfolk som Google-medstifteren Sergey Brin udtrykker betænkelighed ved rækkevidden af AI, er det værd at lytte. Google hører til de absolut førende virksomheder inden for AI.

- Jeg deler den bekymring. Forestil dig en computer, der alene har til mål at smadre det finansielle system i et land. Det er en videreudvikling af de angreb, vi ser i dag. Det er rå cyberterrorisme, som hurtigt vil kunne lamme hele samfundet. Og alligevel ved vi, at der er mange åbne huller, hvis man vil ind og lave ravage, siger Thue isen, og fortsætter:

- Ingen tvivl om, at hele brancher bliver elimineret af AI. Men der opstår også nye job, som kræver massiv efteruddannelse, vi får mere fritid, og vi kommer sikkert også til at leve længere. Vi vil formentlig også opleve et deflationært pres, fordi varer og services kan produceres uhørt billigt. Lønningerne vil også falde, og her er man nok nødt til at kigge på en form for borgerløn eller negativ skat på først tjente krone. For hvis hele verdens virksomheder erstatter medarbejderne med robotter, bliver der godt nok langt mellem de købedygtige kunder i butikken.


Af Kenneth Kragh Hansen, Point Communications

 

Opdateret: 07.07.2017

HAL9000

COIN sparede 360.000 advokattimer væk

I den amerikanske storbank JP Morgan Chase er der formentlig stor tilfredshed på direktionsgangen med den nye medarbejder ”COIN”, der blev ansat i juni sidste år.

Den intelligente computer COIN behandler og ekspederer låneaftaler i en kvalitet og et tempo, der sparer banken for 360.000 årlige advokattimer. Hver sag ordnes på et par sekunder, kvaliteten er efter sigende i top, og COIN arbejder dag og nat. Helt bogstaveligt.