Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

USA vil fortsat være verdens politibetjent

13.03.2017

USA's præsident Donald Trump har varslet, at verdens eneste supermagt, USA, vil indtage en ny rolle i verden. Det handler om ”America First”, kritik af NATO, en hård linje over for Kina og måske forbrødring med Rusland. ”Jeg tror ikke på de store omvæltninger. Logikken taler imod”, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor og sikkerhedspolitisk ekspert ved Forsvarsakademiet.

Godt hver anden dansker frygter, at USA's nye præsident Donald Trump, og den politik han vil føre, vil få negative konsekvenser for dem selv og deres familie. Det fremgik af en Yougov-måling for Søndagsavisen lige før jul.

De allierede i den vestlige forsvarsalliance NATO, toppolitikerne og Kommissionen i EU, lederne i Mexico, Kina og en række muslimske lande er også bekymrede for, hvordan verden og relationerne til USA vil udvikle sig de næste fire år under præsident Donald Trump.

Det har heller ikke skortet på hårde meldinger fra Donald Trump. Både under valgkampagnen, efter valget og efter indsættelsen som USA's 45. præsident i Det Hvide Hus.

Trump har varslet, at verdens eneste supermagt, USA, vil indtage en ny rolle i verden. Det handler om ”America First”, han har kritiseret NATO, lagt op til at føre en hård linje over for Kina – både når det gælder handelspolitik og militært.

Og så kan Putin og Rusland, som længe har været meget udskældt i Vesten og udsat for økonomiske sanktioner som følge af konflikten i Øst-Ukraine, måske se frem til en forbrødring med den gamle ærkerival USA?

Donald Trump har om Rusland sagt, at han ”altid har ment, at Rusland og USA burde være i stand til at arbejde godt sammen”. Og om Ruslands annektering i 2014 af Krim-halvøen, som bl.a. førte til sanktioner fra EU og USA: ”Så vidt jeg har hørt, vil folket på Krim hellere være sammen med Rusland”.

Forbrødring med det kritiserede Rusland eller ej. Der er god grund til at slå koldt vand i blodet.

Selv om verdens eneste supermagt har fået ny præsident og dermed ny øverstbefalende, ”Commander in Chief” for USA’s kolossale militærmaskine, og selv om Trump har signaleret store ændringer i handelspolitikken og sikkerhedspolitikken, så vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor og sikkerhedspolitisk ekspert ved Forsvarsakademiet, at der er megen bragesnak over det.

Pvj 1
Peter Viggo Jakobsen

”Jeg tror ikke på de store omvæltninger. Logikken taler i mod det. Amerikanerne vil ikke trække sig ud af Asien eller Europa, for det giver ingen mening. Hverken sikkerhedspolitisk eller økonomisk. Så når Trump kritiserer NATO og kalder det en forældet organisation, så er det nok lige så meget forhandlingstaktik, for at få de andre NATO-lande til at øge deres forsvarsbudgetter. Om Rusland siger Trump noget pænt, at han er åben for dialog om en aftale om reduktion af atomvåben, men det handler stadig om, at hvis USA's og Ruslands interesser konflikter, må det forventes, at Trump og Putin hurtigt kan blive uvenner. Jeg tror, at der er grænser for, hvor langt denne ”honeymoon” vil vare”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Den danske sikkerhedspolitiske ekspert ved Forsvarsakademiet giver i det følgende sin vurdering af, hvad der med Donald Trump som USA's præsident vil ske i forhold til: NATO/Asien, Kina og Rusland.

NATO og Trump
Hvis Trump gjorde alvor af sin NATO-kritik og rullede sin militære tilstedeværelse rundt om i verden tilbage, ville det ramme amerikanerne selv, forklarer Peter Viggo Jakobsen.

”Hvis USA træder ud NATO, så kollapser Europa sikkerhedspolitisk, og så kommer der en helt uoverskuelig situation, der vil skabe en masse politisk, økonomisk og sikkerhedspolitisk ustabilitet, som overhovedet ikke kan være i USA's interesse. Der er ingen tvivl om, at den militære ledelse i USA anført af forsvarsministeren, den tidligere general James Mattis vil kæmpe i mod dette med arme og ben”, siger Peter Viggo Jakobsen.

De økonomiske konsekvenser for USA af et farvel til NATO-alliancen vil også være store, selv om USA bruger mange penge på at være til stede militært i Europa.

”Det ville ramme den amerikanske våbenindustri, fordi europæerne ville holde op med at købe amerikanske våben. Europæerne ville droppe købet af F35 jagerflyet og i stedet købe europæisk: franske Rafale eller Eurofighter. Hovedparten af de europæiske lande har først og fremmest købt F35 for at fastholde den amerikanske sikkerhedsgaranti. Uden den vil de i stedet prioritere arbejdspladser i Europa og et forbedret samarbejde de europæiske lande i mellem”, siger Peter Viggo Jakobsen.

”Den amerikanske våbenindustri er særdeles magtfuld i Kongressen (USA’s lovgivende forsamling), fordi industrien finansierer rigtigt mange af Kongressens medlemmers valgkampagner. Så Trump vil komme til at sætte gang i en intern dynamik, som han slet ikke har lyst til og bevæge sig ind i. Så en udmeldelse af NATO tror jeg simpelthen ikke kan lade sig gøre”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Anderledes forholder det sig med handelspolitikken. Donald Trump har i den første tid som præsident aflivet frihandelsaftalen TPP med 12 stillehavslande og annonceret, at NAFTA-aftalen fra 1994 med Canada og Mexico skal genforhandles.

Derudover er det heller ikke sandsynligt, at der indgås en frihandelsaftale med EU. Formentlig ville EU også internt have svært ved at blive enig om en sådan, men det er en helt anden historie.

Asien og Trump
Japan, Sydkorea, Australien og en række lande omkring det øst- og sydkinesiske øhav har de senere år ønsket et tættere politisk samarbejde med amerikanerne. Landene er bange for, hvad det er, Kina har gang i med opbygning af en større militær kapacitet og kinesernes ekspansive tendenser i det Sydkinesiske Hav.

”Vi har de senere år set en stadigt større tilnærmelse mellem disse lande og USA, hvor de ønsker et tættere politisk samarbejde. Der er ikke nogen formel struktur i samarbejdet som i NATO med en artikel 5-garanti (musketér-eden), men de arbejder ligesom Finland og Sverige på at komme så tæt på amerikanerne som muligt med håbet om, at de kan regne med amerikansk støtte i en krisesituation”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Hvis USA trækker sig ud af NATO, så sender amerikanerne samtidigt også det signal til Asien, at de heller ikke vil hjælpe i den del af verden. Det vil sige, at disse lande pludselig befinder hjemme alene med Kina, og det vil give nogle helt andre sikkerhedspolitiske dynamikker, mener Peter Viggo Jakobsen.

”Omvendt vil USA befinde sig uden for spillet i Asien, men også uden for spillet i Europa. Hvis Trump trækker sine sikkerhedsgarantier, så ødelægger han sin og USA's internationale magtposition. Så har Trump ingen magtmidler over for de asiatiske allierede eller de europæiske allierede for den sags skyld. Det kan ikke være i USA's interesse, heller ikke landets økonomiske interesse”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Pvj 3


Kina og Trump

Den amerikanske præsident har lagt op til en hård kurs over for Kina. Ikke kun handelspolitisk, hvor Donald Trump beskylder kineserne for at ”stjæle amerikanske jobs” og for at manipulere med den kinesiske valuta for at skaffe sig konkurrencefordele. I særdeleshed har Trump & Co. finslebet retorikken over for Kina i en længerevarende strid om nogle øer i Det Sydkinesiske Hav.

Trods modstand fra en håndfuld lande i området gør Kina krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav. Heriblandt en række småøer, som Kina har ladet konstruere på rev og klipper.

”Det er et spørgsmål om, hvorvidt de øer rent faktisk er i internationalt farvand og ikke en del af Kina. Så ja, vi vil sørge for, at vi forsvarer internationale områder i at blive overtaget af et land, sagde Sean Spicer, pressetalsmand i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters (24. januar 2016).

Rex Tillerson, kommende udenrigsminister (mangler Senatets godkendelse), har udtalt, at Kina bør nægtes adgang til øerne. Kinesiske statsmedier skrev efter Tillersons bemærkninger, at USA ville blive nødt til at gå i krig for at forhindre Kina adgang til øerne, hvor der er bygget landingsbaner til militærfly og opsat våbensystemer.

I juli sidste år afsagde Den Internationale Domstol i Haag kendelse i en sag om Det Sydkinesiske Hav, som Filippinerne havde rejst i 2013. Domstolens afgørelse gik i rette med Kinas fremfærd i området og landets krav. Domstolen udtrykte også kritik af Kinas opførelse af kunstige øer.

Skulle den amerikanske flåde af Donald Trump blive beordret til at blokere for kinesisk adgang til dele af det omstridte hav, så vil det være en ganske alvorlig beslutning, vurderer Peter Viggo Jakobsen.

”Det bliver interessant at høre, hvordan USA vil nægte Kina adgang til disse øer. Om USA virkelig er villig til at tage en alvorlig konfrontation over nogle små kunstige øer, og det i en situation, hvor man i øvrigt signalerer, at man ikke vil bakke op om sine allierede. Det giver ikke rigtigt mening”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Der er også den økonomiske dimension, at amerikanerne er stærkt økonomisk forbundet med Kina. Udover samhandlen mellem de to lande er Kina samtidig den næststørste ejer af amerikanske statsobligationer med et tilgodehavende på, hvad der svarer til godt 7.300 milliarder kr. Kina og Japan har i mange år været de største aftagere af amerikanske statsobligationer, som er udstedt for at dække underskuddet på de amerikanske statsfinanser.

”Økonomer har i mange år peget på, at man – ligesom på det sikkerhedspolitiske område, hvor du har en form for garanteret, gensidig ødelæggelse med atomvåben på begge sider, så har du det efterhånden også på det økonomiske område. Så på den måde er der vil grænser for, hvor meget Trump kan føre sig frem uden at kineserne kan komme med nogle modtræk, som kan blive økonomisk meget ubehagelige for USA”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Og så er der spørgsmålet om det fattige, men aggressive Nordkorea, som foretager prøvesprængninger med atomvåben og konstant truer sin sydlige nabo, Sydkorea. Kina holder hånden over Nordkorea og lederen Kim Jong-Un indtil videre.

Nordkorea vurderes af sikkerhedseksperter klart som en af de største geopolitiske risici i 2017 bl.a. på grund af landets missiludvikling. Kan man forestille sig et forebyggende angreb på Nordkorea fra USA's side?

”Det har jeg meget svært ved at forestille mig. USA var ganske vist tæt på et foretage et forebyggende angreb tilbage i 1994, så det er ikke utænkeligt. Hvis Trump bruger samme argument som præsident Bush gjorde for at legitimere angrebet på Irak i 2003 - at det er nødvendigt for at forhindre et nyt 9/11 med atomvåben - vil det finde opbakning i den amerikanske befolkning”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han finder det dog for usandsynligt, fordi omkostningerne ved et angreb på Nordkorea kan blive enorme. Nordkorea kan svare igen ved at beskyde Seoul med artilleri, og krigsspil lavet i Pentagon har tidligere vist, at et angreb på Nordkorea kan koste op mod 500.000 døde, hvis det udvikler sig til en egentlig krig.

”Spørgsmålet er, om Trump tør løbe den risiko? Endelig er USA også nødt til at overveje risikoen for, at landet kan komme i krig med Kina, som det var tilfældet under Koreakrigen. Kina vil ikke kunne acceptere dannelsen af et samlet Korea under sydkoreansk og dermed amerikansk kontrol. Et forebyggende angreb vil kort sagt kunne få uoverskuelige konsekvenser”, siger Peter Viggo Jakobsen.

Rusland og Trump
En forhandlingsløsning med fred i Østukraine og dermed mulighed for, at de økonomiske sanktioner med Rusland løftes. Det er ikke usandsynligt, at Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin kan finde hinanden og få løst konflikten i Østukraine.

Pvj 2
"Hvis USA's og Ruslands interesser konflikter, må det forventes, at Trump og Putin hurtigt kan blive uvenner," siger Peter Viggo Jakobsen

”Putin overspillede sine kort, da han efter Krim-annekteringen førte konflikten videre i Østukraine. Det kan undre, at Putin ikke har rebet sejlene endnu. Der har dog været rapporter om, at Rusland er i gang med at rydde op i Østukraine blandt de militser, som han ikke kan styre. Det kunne tyde på, at Putin måske er villig til at indgå en aftale med Trump og ikke med Obama-administrationen, som ikke kunne lide ham”, siger Peter Viggo Jakobsen.

”Jeg ser ikke de store konfliktmuligheder mellem USA og Rusland. De har ikke noget mellemværende i Syrien, og så længe Rusland holder sig uden for NATOs territorium og ikke laver for megen ballade i Baltikum eller Polen, så har de to lande ikke modsatrettede interesser, og derfor burde man kunne finde en forhandlingsløsning i Østukraine-spørgsmålet”, tilføjer Peter Viggo Jakobsen.

Og så ligger det lige for, at ikke kun USA, men også EU fjerner de økonomiske og handelsmæssige sanktioner mod Rusland.

”Hvis en aftale mellem USA og Rusland bygger på en forståelse om, at der bliver våbenhvile i Ukraine. Hvorfor skulle EU så være i mod? Sanktionerne koster også i EU og er en kilde til intern uro i EU-landene. Det er også vand på møllen hos de populistiske partier, der skal på valg i Holland, Tyskland og Frankrig. Så der kunne være nogle siddende magthavere, som ønsker at lukke luften ud af den ballon i forhold til de kommende valgkampe. Der er stærke interesser i Vesteuropa, som ønsker at komme videre”, siger Peter Viggo Jakobsen.


VERDEN OMKRING OS – ANALYSEN
AF DAG HOLMSTAD – FOTO: RICKY JOHN MOLLOY


- - -

Denne artikel er en del af BankInvests halvårlige investormagasin BankInvest Ajour, der hustandsomdeles til alle ejere af investeringsbeviser i en BankInvest-forening.

Ajour Forside 2017 1 Blob

» Download magasinet som pdf-fil, der kan læses på iPad m.v.

» Læs mere om investormagasinet BankInvest Ajour

 

 

Opdateret: 15.03.2017

Peter Viggo Jakobsen

Peter Viggo Jakobsen, Ph.d., lektor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og professor (deltid) ved Center for ”War Studies”, Syddansk Universitet.

Tidligere leder af afdeling for Konflikt og Sikkerhedsstudier m.v. ved DIIS.

Tidligere gæsteprofessor ved Center for International Studies, Massachusetts Institute of Technology, USA.

 

Fakta om NATO

- Vestlig forsvarsorganisation oprettet i 1949 pga. Den kolde Krig

- 28 medlemslande, herunder Danmark siden 1949

- Artikel 5 i Atlantpagten (musketér-eden): NATO-landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af et væbnet angreb på ét eller flere NATO-lande.

- Forsvarsudgifter – målet er 2 % af BNP. USA plus fire lande opfylder målet. Danmarks forsvarsudgifter var på 1,15 % af BNP (2016)

Kilde: NATO, Udredning om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016.