Accept af cookies fra BankInvest.dk

BankInvest bruger cookies til at indsamle oplysninger om dit besøg på vores hjemmeside. Vi bruger alene oplysningerne til at afvikle driften af hjemmesiden og til at udarbejde statistik. Du kan altid slette cookies fra BankInvest.dk igen.
Læs mere om cookies på BankInvest.dk

BankInvest Lange Danske Obligationer vinder Lipper Fund Award 2016

29.03.2016

BI Asset Management, forvalteren bag afdelingen BankInvest Lange Danske Obligationer, har vundet den eftertragtede Lipper Fund Award for 2016. Lange Danske Obligationer fik den højeste score ud af 59 fonde i kategorien 'Bond Danish Korona' for bedste risikojusterede afkast på tre års sigt.

Lipper2016

 

Bag prisen står Thomson Reuters, verdens største leverandør af nyheder og finansiel information. Formålet med Lipper Fund er at belønne fonde og kapitalforvaltere for vedvarende resultater.

» Lipper Fund Award diplom


Afdelingen BankInvest Lange Danske Obligationer forvaltes af BankInvests obligationsafdeling, der er et dedikeret team på 10 personer, som alle arbejder ud fra en struktureret proces i udvælgelsen af investeringer:

"Vi er glade for at afdelingen har klaret sig fornuftigt gennem en periode, der har budt på store udfordringer. Ikke mindst i 2015 hvor de danske renter faldt til rekordlave niveauer i forbindelse med ”krone-krisen”, og realkreditobligationerne havde det svært på grund af et meget stort udbud og de store udsving i både korte og lange renter", udtaler Anders Isager som sammen med Christian Meyersahm er porteføjeforvalter på Lange Danske Obligationer.

Danske obligationer har stor bevågenhed fra danske private investorer, som har en betydelig del af deres opsparing investeret i dette segment.

"Det forpligter at have ansvaret for forvaltningen af andres penge. Vi går ydmygt til opgaven og arbejder disciplineret med vores investeringsproces, for at opnå det bedst mulige risikojusterede afkast inden for de fastlagte investeringsrammer (for Lange Danske Obligationer). Det er dejligt for vores kunder, at det er lykkedes, og det bekræfter os i obligationsafdelingen i, at vi arbejder i den rigtige retning. At modtage anerkendelse fra Lipper Fund Awards giver motivation til os alle", afslutter Christian Meyersahm.

Lange Danske Obligationer


12.42 % i afkast
Lange Danske Obligationer investerer hovedparten af pengene i danske statsobligationer og realkreditobligationer. Over de seneste tre år - siden marts 2013 - har Lange Danske Obligationer givet sine investorer 12.42 % i akkumuleret afkast*, knap tre procentpoint mere end afdelingens benchmark i samme periode.

Lange Danske Obligationer afkast 3 år

Indekseret afkast over 3 år**


BankInvest-afdelinger har tre gange tidligere vundet Lipper Fund Awards.

Læs mere:
» Læs mere om afdelingen Lange Danske Obligationer
» BankInvest vinder Lipper Fund Award for andet år i træk (2015)


* Akkumuleret afkast fra 28.02.13 til 29.02.16 efter omkostninger
** Bemærk at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast.

 

Opdateret: 31.03.2016