Menu

Søg på sitet

Nye tider for Emerging Markets

15. september 2026

Mange har set Emerging Markets som et ustabil markedet, men den opfattelse bør gentænkes. For Emerging Markets har oplevet fremgang de senere år, og den positiv spiral ser altså ud til at fortsætte.

Det mest naturlige har længe været at søge mod Developed Markets og USA, hvis man ønsker stabilitet. Men tiderne ændrer sig, og det er Emerging Markets et godt eksempel på. Tidligere har det for mange været anset som et mere ustabilt marked, men sådan behøver man nødvendigvis ikke se på det længere.

Lige nu ser vi nemlig et verdensbillede, hvor flere lande fra Emerging Markets har sunde finanser, større stabilitet, og så råder de over nogle innovative virksomheder, som kan få stor betydning for aktiemarkedet, hvis ikke de allerede har det.

Rygraden i AI-værdikæden

Når vi taler om Emerging Markets er der især et område, som fylder. Og det er AI. Derfor er det også relevant at se på, hvor stor en del Emerging Markets fylder på netop det område. Retter vi blikket mod Nvidia, som vel og mærke er et amerikansk selskab, så kan vi allerede her se, hvordan Emerging Markerts fylder i AI-værdikæden.

For ser vi på, hvor i verden Nvidias leverandører holder til, så dækker Developed Markets og USA kun 10 pct. I stedet er det blandt andet lande som Taiwan, Sydkorea og Kina, som fylder. Faktisk udgør Emerging Markerts de resterende 90 pct. af leverandørenkæden, hvilket blot understreger, hvor stor en rolle Emerging Markerts spiller på AI-området.  

Emerging Markets har ressourcerne

Råvarepriser har været et stort tema de senere år, fordi de er steget markant. Bag stigningen ligger også en række strukturelle drivere, som altså ser ud til at holde ved i årene fremover. For det er blandt andet sektorer som AI og grønomstilling, der er med til at drive efterspørgslen.

De stigende priser på råvarer, som for eksempel metaller, er noget, der påvirker Emerging Markets positivt. Det skyldes, at når råvarepriser stiger, tjener de lande, der eksporterer disse råvarer, mere på deres eksport. Og retter vi blikket mod nettoeksporten af metaller, er det tydeligt at se, at Emerging Markets er i front.

Eksempelvis ligger Afrika med en nettoeksport på over 3,5 pct. af BNP, Mellemøsten med over 3 pct., mens Developed Markets ligger tæt på nul.

Dollarens indflydelse på Emerging Markets

I 1971 forlod USA guldstandarden, hvor dollaren var stærk, men siden dengang har den oplevet både stærke og svage perioder. Toppen blev nået omkring 1985, kort før Plaza Accord-aftalen satte gang i en svækkelse af valutaen. Siden har mønsteret gentaget sig, med en styrkelse gennem 1990'erne, en svag periode i 00'erne frem mod finanskrisen, og en ny stærk dollar-æra fra Europas gældskrise og frem til for nylig.

Historien viser samtidig, at disse dollarcyklusser har haft stor betydning for Emerging Markets. Når dollaren har været svag, har EM-aktier typisk klaret sig bedre end det globale marked, og omvendt i de stærke perioder. De seneste år har budt på endnu et skifte, hvor dollaren igen er begyndt at svække sig.

Spørgsmålet er derfor også, hvilken periode vi ser ind i nu. Fortsætter dollaren med at svække sig, kan det blandt andet betyde lettere finansiering for Emerging Markets og billigere dollargæld, som altså kan være positivt for både deres aktier og -obligationer. Og meget tyder da også på en forsat svækkelse af dollaren.

Dels fordi Trump-administrationen ønsker en svagere dollar for at gøre amerikanske virksomheder mere konkurrencedygtige, og fordi udenlandske investorer i stigende grad tvivler på holdbarheden af den amerikanske statsgæld. Men uanset hvordan det udspiller sig, er dollarens retning fortsat en af de vigtigste brikker at holde øje med for Emerging Markets fremadrettet.