Vi står midt i den fjerde industrielle revolution, som alt andet lige kommer til at sætte sit præg på verden og aktiemarkedet. Rent historisk har verden udviklet sig positivt. Vi er blevet rigere, sundere og faktisk også klogere. Spørgsmålet er derfor også, hvordan fremtiden former sig?
Når vi taler om den fjerde industrielle revolution, så taler vi om AI. Det er noget, som allerede har stor indvirkning på arbejdsmarkedet, men også måden vi arbejder på. Og den indvirkning bliver efter alt at dømme kun større.
Ifølge Stanford AI Index har flere AI-modeller nu overhalet den menneskelige baseline inden for blandt andet sprogforståelse, matematik på konkurrenceniveau og videnskabelige PhD-spørgsmål, flere af dem på under to år.
Den nyeste disciplin, agentbaseret computerbrug, hvor AI selvstændigt navigerer og løser opgaver på en computer, er stadig et stykke fra menneskeligt niveau. Men udviklingen går stærkt, den er gået fra blot 7 pct. af menneskelig performance i 2024 til 74 pct. året efter.
AI og arbejdsmarkedet
Så skal vi frygte AI tager vores jobs? Det spørgsmål er der garanteret mange, som stiller sig selv. Kort fortalt, så vil der vil være jobs, der falder bort, som vi også har set det med andre revolutioner. I følge Danmarks Nationalbanken er der 21 pct. af beskæftigelsen, der kan falde bort som følge AI, hvor det primært er administrative jobs, der bliver fremhævet.
Modsat betyder det også, at vi står med knapt 80 pct. af beskæftigelsen, som i højere eller mindre grad bliver påvirket. fordi AI i disse tilfælde vil komplementere arbejdet eller næsten ingen indvirkning have. Så det handler nok i højere grad om, at vi skal tilpasse os et arbejdsmarked, hvor det er dem, som formår aktivt at bruge AI, der vinder mest. Og netop det bør faktisk give os håb for fremtidens arbejdsmarkedet.
Over halvdelen af de beskæftigede i USA i dag arbejder i jobtyper, der slet ikke eksisterede i 1940. Det er et resultat af tidligere teknologiske revolutioner, der har skabt nye erhverv i takt med, at gamle er forsvundet, det viser tal fra Goldman Sachs Research. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor mange job der forsvinder, men også hvor mange nye der opstår.
Fremtiden for aktiemarkedet
For at for en indikation af den finansielle fremtid kan vi se på indtjeningsvæksten. Og tager vi udgangspunkt i S&P 500, Stoxx600 og Emerging Markets, ventes den ifølge Bloombergs konsensusestimater at accelerere i 2026.
Mest markant for Emerging Markets, hvor indtjeningen forventes at vokse 73 pct, mod 36 pct. for S&P 500 og 16 pct. for Stoxx600. Det er en markant opjustering i forhold til de senere års mere afdæmpede vækst, hvor Emerging Markets skiller sig ud som det marked med de suverænt bedste indtjeningsudsigter.
Det er ikke kun på indtjeningsvæksten, at fremtidsprognoserne er positive. Amerikanske virksomheders evne til at tjene penge har aldrig været bedre. S&P 500's samlede profitmargin er nået op på 14,5 pct, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Efter et dyk under coronapandemien er marginerne steget nærmest uafbrudt de seneste år, og netop den udvikling kan ses som et argument for, at det amerikanske aktiemarked fortjener sine høje værdiansættelser også fremadrettet. Et godt eksempel på, at aktiemarkedet formentligt fortsætter med at stige, er S&P500. Den aktuelle kurs ligger i dag omkring 7.600, men mange forventer, at kursen krydser 10.000 i 2030.
