Europa vil styrke sin position inden for AI, chips og cloud. Den bevægelse sætter sig nu i fondens allokering: Vi øger eksponeringen til infrastruktur med fokus på det digitale område.
Hør mere om den nye allokering i videoen og artiklen nedenfor.
Fondens temaboard har holdt kvartalsmøde og besluttet at justere allokeringen:
Forsvar: 65 % (tidligere 70 %)
energiforsyning: 20 % (uændret)
infrastruktur: 15 % (tidligere 10 %)
Justeringen sker på baggrund af input fra fondens advisory board og en politisk udvikling, der i stigende grad peger på teknologisk selvstændighed som et kerneområde i EU's strategiske autonomi.
Infrastruktur: Fra teknologisk afhængighed til europæisk kapacitet
Den 3. juni præsenterede Europa-Kommissionen en samlet pakke af initiativer under overskriften "Europæisk Teknologisk Suverænitet". Pakken rummer to centrale lovgivningsforslag: Chips Act 2.0, der skal styrke europæisk halvlederproduktion, og Cloud and AI Development Act, der skal sikre europæisk kontrol over cloud og kunstig intelligens. Det er en direkte politisk reaktion på det efterslæb, Europa har opbygget på disse områder.
På baggrund af det opdaterer vi infrastruktur-temaet og udvider det, så det i højere grad omfatter techselskaber inden for AI og chips.
Forsvar er fortsat det dominerende tema
Vi reducerer forsvarstemaet med 5 procentpoint for at gøre plads til det øgede fokus på digital infrastruktur og tech — men forsvar er fortsat det vigtigste strategiske område i EU og hovedvægten i fonden.
SAFE-programmet, der giver EU-lande adgang til lån til fælles forsvarsindkøb, er nu aktivt. De første lån er givet ud. Det er ikke længere et program på tegnebrættet, men et instrument, der allerede begynder at omsætte politiske ambitioner til konkrete forsvarsindkøb.
NATO's militærudgifter steg 14 % i 2025. Og alliancens mål om 5 % af BNP til forsvar og sikkerhed inden 2035 forbliver det langsigtede strukturelle pejlemærke.
Energiforsyning: Usikkerheden er ikke ovre
Vi fastholder allokeringen til energiforsyning på 20 %. EU's AccelerateEU-strategi sætter en klar ramme for høje ambitioner på energiområdet.
Derudover skaber situationen i Mellemøsten stadig risiko for stigende oliepriser og lukning af Hormuzstrædet. Alt dette taget i betragtning – kombineret med den fortsatte konflikt med Rusland –står energiuafhængighed fortsat højt på EU's agenda.