Mandag aften blev Københavns Lufthavn lukket i knap fire timer efter observation af flere store droner i lufthavnens nærområde. Statsminister Mette Frederiksen beskriver det som "det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur".
Hændelsen er endnu et eksempel på de hybride trusler, som Europa står overfor, hvilket ifølge chefstrateg Jakob Vejlø understreger behovet for investeringer i anti-drone-kapacitet, luftovervågning og sikkerhedsteknologi:
”I BankInvest nye temafond, Europæisk Forsvar og Fremsyn, investerer vi i selskaber, der er leverandører af løsninger inden for luftforsvar, radarer, sensorsystemer og cybersikkerhed. Hændelsen i Kastrup viser, hvorfor netop disse teknologier er afgørende for Europas strategiske autonomi – og hvorfor investeringer i selskaber, der udvikler dem, er mere relevante end nogensinde,” siger Jakob Vejlø.